Terrariet kom styrket ud af 2020

Vissenbjerg

11. juni 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Hjælpepakker og donationer gjorde sammen med et godt besøgstal i juli og august, at Terrariet kom styrket ud af 2020 på trods af flere måneds nedlukning under corona-pandamien. 

Ved nedlukningen i marts 2020 var kredsen omkring Terrariet meget nervøse for Terrariets skæbne. 

Uger blev til måneder med nedlukningen, men endelig fik Terrariet lov at åbne sidst i maj måned 2020. 

Det skriver Terrariet i en pressemeddelelse.

Takket være donationer fra private, forhåndskøbte billetter og en forstående bank kom Terrariet igennem månederne. Terrariet leverede et rigtig godt resultat i 2020 bl.a. pga. statslige hjælpepakker og puljer samt et rigtig godt besøgstal (bl.a. pga. 50% rabatordningen). Det sikrede, at de planlagte investeringer stadig kunne realiseres. Samtidig gjorde resultatet, at Terrariet rent likviditetsmæssigt kunne klare sig igennem den hårde prøvelse at endnu en gang være lukket ned uden indtægter. Denne gang i 5 måneder fra midt december 2020 til 21. maj 2021. 

Direktør Morten Jørgensen udtaler: 

– Vi slap med skrækken i 2020 og leverede faktisk et super resultat og heldigvis for det. Det har hjulpet os meget i årets første 5 måneder med 0 kroner i omsætning. Vi håber meget på, at regeringen igen tilgodeser zoologiske haver med 50% rabatordningen, så Terrariet igen kan få mange glade gæster. Sammen med mange gæster og udbetaling af hjælpepakker for de nedlukkede måneder” kan vi fortsætte den meget positive udvikling, som Terrariet har været igennem de seneste år, siger direktør Morten Jørgensen.

I 2020 kunne Terrariet slå dørene op til den nye udstilling med truede sydøstasiatiske og i 2021 stod en helt ny udstilling med truede dyr fra Madagaskar klar fra åbningsdagen 21. maj 2021. 

Under den lange nedlukning i 2021 har Terrariet dog udnyttet tiden fornuftigt synes direktøren og siger:

 – Byggerier af nye udstillinger og af Terrariets store nye velkomst- og eventcenter skabte meget byggerod indeni og foran Terrariet. Så timingen med byggerierne var rigtig, men vi ville selvfølgelig MEGET hellere have haft åben og masser af gæster. Vores mission er jo at formidle om truede krybdyr og padder samt deres habitater til så mange gæster som muligt og at skabe en spændende turistattraktion i Assens Kommune. Det skal vi heldigvis i fuld sving med igen nu

Del denne historie på: