Stor interesse for kaffe-tuktuk

Vissenbjerg

5. juni 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Lebæk Ejendomme bød på rundvisning i de nye seniorboliger ved åbent hus-arrangementet fredag eftermiddag, hvor først de kommende lejere kunne se en næsten klar seniorbolig, og siden folk, der blot var nysgerrige. 

Lebæk Ejendomme bød også på muffins fra Vissenbjerg Bageri og kaffe fra ”Vissenbjerg på Toppens” kaffe-tuk-tuk. 

Tuk-tukken kan mod betaling lejes af gud-og-hver-mand, og dermed kan tuktukken slå to fluer med et smæk: give folk en god kop kaffe og skaffe indtægter til ”Vissenbjerg på Toppen”, sådan at der f.eks. kan komme mere julelys i Vissenbjerg By. 

– Det går godt med udlejningen af tuktukken kunne Henrik Kirk, der i sin tid tog initiativ til ”Vissenbjerg på Toppen. 

I den kommende weekend er den lejet ud en gang og i den næste weekend hele tre gange, kunne han fortælle. 

Lejere af tuk  tukken kan vælge mellem at betale en fast timepris, hvor der så er fri kaffe, eller at der skal betales for hver kop kaffe. 

Del denne historie på: