Sommerens minigolf i Vissenbjerg sluttede med finalestævne
Foreningen Aktive Ældre i Vissenbjerg har netop holdt finaler indenfor sommerens minigolfturnering. De 42 deltagere var opdelt i tre rækker, og nummer et i hver række vandt et gavekort for to personer til ”Storkroens Vildtaften”. Vinder i A-gruppen var Jytte Weber, der også havde årets samlede bedste resultat, som udløser foreningens vandrepokal. Vinder i B-rækken blev Ingrid Fredensborg og i C-rækken Else Madsen. Til nummer to og tre i hver række var der også fine sponsorgaver fra lokale virksomheder. Sæsonafslutningen blev fejret med en fællesspisning i Bethesda i Vissenbjerg, hvor præmierne blev uddelt.
Foreningen starter gymnastik i Fristedet i Nørrevænget onsdag den 4. september kl. 14.00 og indendørs minigolf samme sted onsdag den 25. september kl. 19.00.