Skovens dag med gåtur, kloge ord og en lille en til halsen
Søndag 2. maj er ”Skovens Dag”, som i Vissenbjerg begynder klokken 8 ved Udsigten bag Terrariet.
– Vi går en tur gennem skoven og Afgrunden sammen med biolog Natasha Pedersen fra Terrariet og oplever skoven med de nyudsprungne træer, lytter til fuglene og ser, hvad der ellers rører sig, skriver arrangøren, Vissenbjerg Borger- og Kulturforening i en pressemeddelelse.
Efter turen serverer foreningen kaffe, te og et rundstykke samt en lille en til halsen – med smag af den danske natur.
På grund af Corona restriktionerne er tilmelding påkrævet. Du tilmelder dig ved sende en mail til kontakt@vbkf.dk eller på tlf.: 20293185. Oplys dit navn og det antal du tilmelder. Tilmelding skal ske senest onsdag den 28. april 2021.
Pris: 25 kr. pr deltager.
Hunde bør ikke medtages.