Vidste du, at Maren med de store patter er det lokale navn på et bøgetræ i skoven bag Møllesøen og Fugleviglund – en af datidens største gårde. Hvorfor træet, der står på et sted i skoven, hvor børn tidligere samledes til leg, hedder sådan, er svært at gætte i dag, men det må for år til bage have haft et udseende, der satte gang i associationen. 

Vidste du, at det er Sankt Vitus, som har lagt navn til en kilde i Kirkeskoven, der også er oprindelsen til byens navn. Bakkteoppen, hvor Vissenbjerg siden er vokset op omkring, kaldtes Sankt Vitus Bjerg og endte ad flere sproglige omveje, hvor vi er i dag ved Vissenbjerg.

Og vidste du, at Vissenbjerg ligesom København har en Langelinje, og at den aldrig var blevet til noget, hvis ikke Danmarks Naturfredningsforening havde fået sat en stopper for grusgravningen i området og fredet grusbakken fra istiden og de sidste tre meter af toppen. Eller at Vissenbjerg ikke var andet end en kirke og en kro indtil for omkring 100 år siden. Jorden var på grund af gruset så dårlig at dyrke, at man foretog en stjerneudskiftning, og gårdene flyttede ud til bedre jorde, derved opstod Assenbølle, Magtenbølle og Gadsbølle og Andebølle.

Det var mange små og spændende historier Flemming Risskov Jørgensen, der er formand for Lokalhistorisk Forening, kunne diske op med, da han efter indvielsen af den nye udsigtsplatform bød interesserede på en lokalhistorisk vandring i den omkringliggende skov.

Det var der et par og tyve, der takkede ja til, og mon ikke de alle, ligesom undertegnede, vendte hjem med nye viden om Vissenbjergs fortid.

For eksempel, at den middelalderlige kirke, den højest beliggende og også en af de største, nogle mener den største, landsbykirke på Fyn var i privat eje fra Chr. IV’s tid og helt frem til omkring 1920. Den sidste ejer var i øvrigt en dyrlæge.

Vandrehistorier?

Og så er der det med Røverne, som Vissenbjerg er kendt for vidt og bredt. De hærgede i det tæt bevoksede skovområde, der strakte sig helt til Gelsted. Ved “røvergraven”, hvor røverne siges at have holdt til, fortalte Flemming Risskov Jørgensen en af de drabelige historier, der skulle være foregået næsten lige hvor vi stod. Der er bare lige det ved det, at samme historie med forskellige varianter fortælles om et sted i Jylland og i øvrigt også udkom som et af brødrene Grimms eventyr. 

Vandrehistorier eller ej. Røverne har ud over at sprede gru også lagt navn til Røverfesten, der siden 1964 har skaffet midler til udvikling af idrætslivet i Vissenbjerg, således stod den første hal, der siden har udviklet sig til Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter færdig i 1966.

Til nyere tid hører også historien om den første børnehave, Fredensbo, som en kreds af kvinder tog initiativ til, da mange arbejderfamilier var flyttet til området, men ikke kunne få passet børnene, mens forældrene var på arbejde. Fem-seks år senere fulgte den kommunale institution Skovbrynet, som den lokalhistoriske vandring også lagde vejen forbi.