I Kirkeskoven ved Kirkehelle i Vissenbjerg findes en kilde, der antageligt er den hellige kilde, som er omtalt af flere forfattere i deres beskrivelser af Vissenbjerg og Sankt Vitus Kilde.

I optegnelser fra 1383 findes stednavnet Wisnæbyærgh. På dette tidspunkt var der en romansk kirke, der sandsynligvis var bygget som stenkirke omkring 1190, og som senere kom til at indgå i den nuværende kirke ved store ombygninger i 1500-tallet. Nogle har endda ment, at der før stenkirken har ligget en trækirke på ”Vid-syns-bjerget”. Kirken var indstiftet af katolske patere, som bragte navnet Sankt Vitus med sig og fik viet kirken til den katolske helgen Sankt Vitus.

I retsprotokoller har stedet også været benævnt Vittenberg, og i andre tilfælde været omskrivninger af Vidsynsbjerg. Dertil kommer en vi som betegnelse for et sted, hvor der blev ofret til hedenske guder. 

Eksemplerne peger på, at kilden har haft indflydelse på navngivningen af Vissenbjerg, da kilden udspringer tæt på kirken, og den fra forhistorisk tid har været et kultsted, som folk valfartede til, da det meget rene vand kunne bevirke, at folk blev helbredt for forskellige sygdomme, når de drak af det. Da kirken blev bygget og viet til Sankt Vitus, var det oplagt at benævne kilden som Sankt Vitus Kilde. Samtidig havde det nok betydning, at stedet var velbesøgt, og der måske kunne trækkes nogle hedninge over i kirken.

I Lokalhistorisk Arkiv har vi et maleri udført af kunstmaleren Peder Øbro med betegnelsen ”Kilden ved Kirkehelle”. Kilden havde tidligere sit udspring tættere på Præstegården, men blev ved ændringer af Kirkehelle i 1932 rørlagt til den østlige side af vejen og delvis ført til en brønd.

Læs mere om Sankt Vitus Kilde og andre hellige kilders betydning i bogen: ”Dengang i Vissenbjerg Sogn”

John Jakobsen

Vissenbjerg 

Lokalhistoriske Arkiv