Røverfesten 2022: Musikken og banko trak

Vissenbjerg

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Årets røverfest lagde ud med et brag af en bankoaften, hvor rekordmange – 420 – bænkede sig i hallen og dystede om de mange gevinster. 

Udover det traditionelle røveroptog lørdag var det musikken som dominerede røverfesten – til stor glæde for gæsterne. 

Tom Donovan, En Lille Pose Støj og Kato var vildt godt besøgte, fortæller Henrik Kirk, der havde sammensat det musikalske program. 

Røverfesten bød også på MGP-show, film om Røverfesten gennem 50 år, gratis morgenbord, skummende fadbamser, glade børn og voksne. Endelig må det ikke glemmes, at Benny ”pomfritten” Frederiksen blev kåret som ”Årets Røver”. /Hef 

Del denne historie på: