Røverfest 2022-programmet offentliggjort
Det bliver efter alt at dømme en Røverfest 2022 uden coronarestriktioner, alligevel har forandringens vinde også blæst hen over 2022 udgaven, som bliver uden kræmmere og tivoli.
Røverfesten har netop offentliggjort programmet.
Tro mod traditionen begynder festen med bankospil i hallen torsdag 4. august.
”Mens vi venter”, får fornøjelsen af at være første band på scenen fredag 5. august. Bandet siger om sig selv på Facebook:
”Mens vi Venter er en gruppe, der finder inspiration i provinsen, hverdagen og det herlige liv. Lommepoesi, det danske sprog og Fynskhed er nøgleord for os”.
Senere dukker tre andre bands op, nemlig Johnny Deluxe, JIMILIAN og Martin Lewis.
Lørdag bliver en rigtig røvtur, for der er røveroptog gennem byen.
Musikken leveres af ”Tom Donovan”, ”En lille pose støj” og dj’en ”Kato”.
Søndag kan glæde sig til ”Syng med Frank Clifforth, MGP show med årets deltagere og ”Danses Venner”.