Selvfølgelig banker Tine Grau Poulsens hjerte ikke kun for OB. Det banker bestemt også for børn – hun har netop haft 25-års jubilæum som dagplejer, og så er der hendes egene tre børn, de to bonusbørnebørn og de fire børnebørn. Ja, og så banker hjertet for kommunalpolitik, Tine er medlem af Assens Byråd valgt for Venstre, og hun er nummer to på V-listen til efterårets kommunalvalg. 

Fodbold i TPI som syvårig

Det ændrer dog ikke ved, at Tine har et fodboldhjerte, som har banket ii mere end 50 år – hun begyndte nemlig at spille fodbold i TPI – den lokale klub i Tarup– da hun var syv. 

Fodboldhjertet er også stribet – og det har det i hvert fald været siden hun 12-13 år – da hun meldte sig ind i OB.  

Næse for at score mål

Tine havde næse for at score mål og ambitioner om at score flere mål på et højere niveau, og så var det oplagt at forsøge sig i Ådalen, OB’s hule. 

Tine gjorde det så godt, at hun som junior kom på OB’s bedste hold, det samme gjorde i øvrigt også lillesøsteren Brit. Lillebroren, der også var bidt af en gal fodbold, holdt dog fast i TPI, hvor han i øvrigt er ungdomstræner i dag. 

Da Tine var omkring 17, tabte hun interessen for fodbolden, eller rettere – den gled i baggrunden for alt det andet, der trækker, når man er ung, for så at dukke op igen, da hun og gemalen Christian – født og opvokset i Vissenbjerg – havde slået sig ned i Bred og fået børn

Podetræner i Vissenbjerg

VGIF Fodbold tilbød ikke træning til poderne – de 4-5-årige, og så meldte Tine sig som podetræner, sådan at sønnerne kunne begynde at spille fodbold. 

Selv genoptog hun fodboldspillet i Tommerup, men det blev ikke til så mange år. 

Old Girls-håndbold

– Jeg stoppede, da kroppen ikke længere kunne følge med bolden, fortæller Tine, der så skiftede over til old girls håndbold. 

– Jeg havde aldrig spillet håndbold før, så jeg blev placeret i målet, husker Tine, som med glæde ser tilbage på tiden som håndboldspiller. 

Da Tine som ung spillede for OB, havde hun gratis adgang til Odense Stadion, og det benyttede hun sig af, når herre-divisionsholdet mødte de andre klubber i den bedste række, dengang kaldet 1. division. 

Tine og Christian fik tre børn, og så var tiden ikke rigtig til at tage på stadion, men hun så da tit ”de stribede” på TV. 

Følger alle hjemmekampe

Det ændrede sig – sådan for alvor – for et par år siden, da børnene var flyttet hjemmefra – for nu fik Tine så meget overskud, at hun begyndte at møde op til OB’s hjemmekampe. 

Og i dag kunne hun ikke drømme om andet end at dukke op, hver gang OB spiller på hjemmebane. Og hun følger som regel også klubben, når den tager til Jylland for at spille mod fx, Fredericia, Horsens og Vejle. 

Kan alle slagsange

Tine har sin faste plads på Richard Møller-tribunen, også kaldet” stemningstribunen”. 

– Den kaldes for stemningstribunen, for det er tilskuerne på den, som skal sørge for den gode stemning ved bl.a. at synge slagsange. Og Tine synger med og kan dem alle sammen. 

– Der er både udebane- og hjemmebaneslagsange, siger Tine, som på sin smartphone viser Folkebladets reporter, hvad det er for nogle sange hun skråler med på. 

Altid på Richard Møller-tribunen

Som den ægte fan Tine er, tager hun selvfølgelig en OB-trøje på – der står Grau på ryggen af den – når hun er på stadion.  Og hun har selvfølgelig også OB-tørklædet med og har i øvrigt en mindre samling af trøjer købt ved forskellige lejligheder. 

Trine har sin faste plads på Stemningstribunen, og da der ikke er nummererede pladser på den tribune, må hun møde op i god tid – og det gør hun gerne. 

– Når vi er ankommet, går vi op på tribunen og lægger vores tøj på vores pladser, og så går jeg ned og køber en pølse og en øl, og så følger vi med i spillernes opvarmning, siger Tine, der som minimum møder frem en time før kampstart, og tidligere, når det er klubber som FCK og Brøndby OB skal møde. 

Tine tager aldrig alene af sted, som regel er en nabokone med, og altid et af børnebørnene, som kommer med på skift. Men aldrig hendes mand. 

– Det gider han ikke, han vil hellere gå på jagt, siger Tine. 

Barnebarn med FCK-trøje

Børnebørnene har selvfølgelig også en OB-trøje på, når de er sammen med farmor på stadion. 

Det gælder også barnebarnet Robin, som i teorien kunne møde op iklædt en FCK-trøje. Sådan en har han nemlig også, for faren, Tines ældste søn Kasper, er nemlig FCK-fan. Hvordan han i øvrigt er blevet det, er en gåde for Tine, for FCK og også Brøndby er hendes to hadeklubber. 

Nå skidt pyt med FCK, for når bare Robin har sin OB-trøje på, er alt som det skal være. 

Bevares OB skal selvfølgelig helst vinde, hvad holdet, som alle fodboldinteresserede ved, bestemt ikke altid er tilfældet.  

– Jeg har må indrømme, at jeg både ærgrer mig og er skuffet de sidste 15 minutter, hvis vi kun fører 1-0 og spiller dårligt, siger Tine. 

Men selv når OB sætter point til på hjemmebane, går Tines verden ikke under. 

– Når jeg er hjemme igen, har jeg lagt den dårlige oplevelse på hylden siger Tine. Og så kan hun altid glæde sig over den gode stemning på tribunen. 

– Det er selvfølgelig helt i orden ikke at bryde sig om fodbold. Men jeg synes, man skal prøve at gå til en fodboldkamp og opleve stemningen før end man udtaler sig om det, siger Tine. 

Superfan 

Superfan er en artikelserie, hvor vi portrætterer tre superfans. Den første superfan er Tine Grau Poulsen, i næste uge møder i en mand, der elsker at se rødt, og så følger artiklen om ham, der fortsat jubler over hans klubs første Danmarksmesterskab. 

Fælles for de tre superfans er, at de har deres virke i vores kommune, og at det er gået deres klubber rigtig godt i år.