Koncert – en gave for værdig opførsel

Vissenbjerg

4. oktober 2021

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.dk

Tak for værdig opførsel i den lange Covid-19 tid, siger Vissenbjerg kirke og Vissenbjerg Borger- og Kulturforening med en koncert i Vissenbjerg Kirke onsdag 13. oktober.

For koncerten står en trio bestående af sopran Kiki Brandt, Rikke Petersen på fløjte og Finn Elias Svit på guitar.

De tre har allerede optrådt sammen ved flere lejligheder rundt omkring i landet og har ved koncerten i Vissenbjerg valgt temaet “rundt om Carl Nielsen”. 

Her bliver blandt andet lejlighed til et genhør af nogle af de sange, mange vil kende fra skoletiden og Højskolesangbogen. 

Del denne historie på: