KFUM-Spejderne jubler over nyt udstyr

Vissenbjerg

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Tro mod traditionen skød KFUM Spejderne i Vissenbjerg efterårssæsonen i gang, hvor spejdernes søskende og forældre medvirker. 

Spejderne er på løb, mens forældrene under kyndig vejledning laver bål, mad over bål og pionerer dvs. bygge med rafter).

I år var smilene ekstra store, da spejdergruppen kunne tage et spritnyt mastesejl og borde-bænkesæt. I brug. Begge dele anskaffet via fondsmidler.

– Vi i har i det seneste år sat fokus på fondsansøgninger, og det har virkelig givet pote. Vi har skaffet penge til mastesejl, bord-bænkesæt, en badekabine og et skur, i form af en brugt container fra SPAR Vissenbjerg, som vi endda fik til en virkelig god pris, fortæller kasserer Jeannie Thisgaard. 

Spejdergruppen har desuden fået støtte fra Friluftsrådet, Danske Bank Fyns Fond, Sjov Fredag, 3F Nordhøjfyn, Lions Vissenbjerg-Aarup, Albani Fonden og TSMA ApS. Det er bestyrelsesmedlemmer og ledere der har været ved tasterne og ansøgt

– Både det tidligere mastesejl og borde-bænkesæt var udtjente, så vi havde virkelig brug for det. Der er dog ikke økonomi i gruppen til den slags investeringer. Derfor er vi meget glade for at få tilskud udefra, siger bestyrelsesformand Svenja Eriksen. 

Da sæsonen kun lige er åbent, kan interesserede sagtens nå at melde sig under fanerne. 

Læs mere på kfumvissenbjerg.dk.

Del denne historie på: