Juletræstænding i Vissenbjerg

Vissenbjerg

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Mange har slået kræfterne sammen, når juletræet tændes 3. december, første søndag i advent, i Vissenbjerg.

Arrangementet begynder klokken 15 med gudstjeneste og efterfølgende fakkeltog til pladsen foran biblioteket, hvor der serveres gløgg, varm kakao og æbleskiver.

Der skulle også være en god chance for, at julemanden lægger vejen forbi med godter til børnene.

– Vi håber, han kommer omkring klokken 16.15, men vi ved også, at der er voldsom trafik i de øvre luftlag sådan en søndag i december, siger Ejvind Egdal fra Vissenbjerg Borger og Kulturforening.

Klokken 16.30 tænder borgmesteren juletræet. 

Bag arrangementet står menighedsrådet, Vissenbjerg på Toppen, KFUM-spejderne og Vissenbjerg Borger- og Kulturforening.

Del denne historie på: