Julefrokosten på Kildebakke

Vissenbjerg

20. december 2023

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Festligt, sjovt, vemodigt og smukt. Sanger og skuespiller Trine Gadeberg var forleden inviteret til at sætte gang i julefrokosten på Boenheden Kildebakken i, og der blev undervejs brug for det meste af følelsesregisteret.

– Sikke en kæmpe oplevelse. En meget stor stemme i den lille “dame”, foruden en masse gode sange, både julerelaterede og sange som “lille mormor” var på programmet, og indimellem fortalte hun små sjove anekdoter fra sit eget liv, fortæller Mia Rennebod, medarbejder på Kildebakken.

Da man besluttede sig for at hyre Trine Gadeberg, var det for at gøre noget andet end man plejer på Kildebakkenb – og sådan blev det.

Trine Gadeberg fungerede som opvarmning til julefrokosten, og fra beboerne kom der kommentarer som: “Hold nu op, det er utroligt så højt op i tonerne, hun kan synge”, en anden syntes det var dejligt, at der også var mulighed for at synge med, og en tredje sad blot og vippede med foden i takt til musikken, og en blev rørt til tårer.

– Sangen “Livet er et kort sekund” blev sunget til ære for dem, der ikke når med rundt om juletræet i år, meget smukt, mærker Mia Rennebod.

Det afsluttende nummer var Amazing Grace, så smuk, at den fik hårene til at rejse sig på nogle af tilhørerne.

Efterfølgende var der julefrokost med alt, hvad dertil hører – blandt andet sild, æg, ribbensteg med rødkål, blodpølse med sirup og æblemos og risalamande til kaffen.

Til at afvikle det hele, kunne medarbejderne glæde sig over en håndfuld frivillige, der altid møder talstærkt op og hjælper med alt fra forberedelser til diverse opgaver efter spisningen

Del denne historie på: