Irene Jørgensen er født og opvokset på Ladegårs Mark mellem Orte og Bred, og det var hendes far, der satte kursen for hendes arbejdsliv. Hun fik ikke lov at gå samme vej som veninderne, der primært skulle i huset, passe børn eller på husholdningsskole.

– Min far sagde: Nej. Jeg betaler dine bøger og din transport, og så skal du på handelsskole, fortæller Irene Jørgensen. Og sådan blev det.

I 1974 var beviset på en handelseksamen fra Tietgenskolen i hus. Stod det til faderen skulle hun videre ad bankvejen, da lønnen der blev betalt forud. Men på grund af stor ungdomsarbejdsløshed, fra der ikke job at få i banken. Til gengæld så hun i 1975 et stillingsopslag fra Vissenbjerg Kommune i avisen. Det førte til to år som elev i socialafdelingen, en arbejdstid på 43,75 timer om ugen og efterfølgende en ansættelse som assistent.

Og Irene Jørgensen blev hængende. Også da Vissenbjerg Kommune blev en del af Assens Kommune.

– Jeg har altid været klar til at prøve nye ting og nye arbejdsområder, og jeg har gjort mig umage med opgaverne og sat mig ind i tingene, fortæller hun.

Med 50 år i bagagen kan hun også se tilbage på en enorm udvikling.

– Jeg har været med i en tid, hvor vi arbejdede med sagerne på papir, hvor al korrespondance og alle udbetalingsbilag blev skrevet på skrivemaskiner og gemt i store arkivskabe og til i dag, hvor alt foregår i digitale fagsystemer. Dengang skulle borgeren hente et bilag i afdelingen og aflevere ved kassen for at få kontant udbetaling, husker hun.

Uha – en computer

Hun kan også huske den spænding og samtidig den usikkerhed, man stod overfor, da de på kontoret fik en stor computer til deling mellem otte-10 kolleger. Den blev placeret i midten af kontoret, og man var så ængstelig for den nye teknologi, at en gravid kollega blev flyttet over på et andet kontor, da man var usikker på, hvilken indflydelse den nye maskine kunne have på fosteret.

Gennem årene har Irene Jørgensen arbejdet med mange forskellige opgaver, alt med økonomi har altid haft hendes store interesse. I dag er hun økonomikonsulent i Stab og Ydelse, primært med opgaver for Jobcenter Assens.

Pensionen udskudt

– Jeg har altid været glad for de skiftende arbejdsopgaver, og så har jeg været heldig at have chefer, som har kunnet give ansvar og frihed under ansvar til deres medarbejdere. Jeg trives godt med regler, struktur og ordentlighed, som både er en stor del af arbejdet og af mit værdiggrundlag, siger Irene Jørgensen, der selv om hun har passeret pensionsalderen, har valgt at fortsætte på arbejdsmarkedet.