De fleste af os sætter os ikke på en bænk, hvor der sidder en i forvejen. Vi opfatter den som optaget. Derfor står der “Samtalebænk” på en af bænkene på Vissenbjerg Kirkegaard. Sidder der en person i forvejen, når du kommer forbi den, så skal det opfattes som en invitation til samtale.

– Hvis der sidder nogen, så er bænken ledig, som sognepræst Nicolai Røge udtrykker det.

Derfor – og fordi samtalebænken er placeret på et synligt, men ikke alt for trafikeret sted – sidder han selv på netop den bænk, hver onsdag i juli mellem klokken 10.30 og 11.30.

Folkebladet kom på uanmeldt besøg anden gang, han sad der, og bænken havde været godt besøgt. Kaffekanden var tømt, kopperne brugt efter fire besøg på bænken.

– Vi taler om alt mellem himmel og jord. Nogle om store tanker, andre taler mere hverdagsagtigt. Jeg er måske det første menneske, de taler med i dag. Folk giver udtryk for, at det er mere uforpligtende end at bestille tid til en samtale, for eksempel hvis man føler, at andre har større behov end en selv, og det er der nogle, der gør, siger Nicolai Røge, der gerne gør noget for at fange blikket hos en forbipasserende for at indbyde til samtalen.

Alle kan indbyde til samtale

Første gang på bænken fik han tre mennesker i tale, og på baggrund af erfaringerne vil han ikke afvise, at han også i perioder, når juli er ovre, vil være at møde på bænken, når han har en ledig stund.

– Hvis jeg fortsætter, bliver det mere uorganiseret, det er jo hele formålet med det. Det kan også være kirketjeneren eller en af gartnerne, der sidder her. I forvejen er der jo mange snakke på kirkegården. Der er personer, der har nogle, de snakker fast med, når de kommer her, siger Nicolai Røge.

I efteråret var hele personalet på sorgkursus, netop fordi det er vigtigt, at alle ved, hvad det vil sige at være i sorg og kender de forskellige sorgfaser.

– Det er en lige så vigtig del af deres arbejdsopgaver, som det er af præstens, påpeger han.

Men tanken er også, at enhver, der sætter sig på bænken,  sætter sig for at signalere, at han/hun er parat til en snak.

– Stine Nielsen, vores kirkegårdsleder, har en plan om at skabe et rum til det på kirkegården, med pergolaer, fortæller han.

Mænd med hakke

Fordi de fleste i dag vælger urnebegravelse frem for kistebegravelse, og urnegravene kun er fredet i 10 år, hvor kistebegravelser er fredet i 25 år, opstår der disse rum og ledige pladser, som kan bruges til andet og det har givet ideen til blandt andet samtalebænken i Vissenbjerg.

– Derfor taler vi om, hvordan vi kan lave kirke på kirkegården, at tænke i et, at jeg i mit arbejde som præst også tænker kirkegården ind, hvor man nogle steder ser kirkegården og kirken som adskilte siloer, forklarer Nicolai Røge, og kaster en ide ud:

– Det er en stor udfordring at tiltrække mænd. Måske kunne man lave sorggruppe for mænd, hvor man bruger kirkegården og luger ukrudt, mens man taler om lidt af hvert.