På jorden ligger resterne af det rådyr, Terrariets to voksne komodovaraner fik serveret i anledning af, at deres nye anlæg blev indviet forleden. Når de får sådan et, ryger alt ned, hud og hår og knogler inklusive.

Selv om det er et par dage siden de to kastede sig over ådslet, er de endnu dvaske af mæthed og ligger og flader ud på en af de varme sten, der er varmet op som stenene i deres naturlige tropiske hapitat på øen Flores i Indonesien. Her dog ikke af solen, men ved hjælp af en terrassevarmer. Hunnen ligger halvt oven på hannen med et forben omkring ham. Det ser kærligt ud, men det skal man ikke tage fejl af, siger dyrepasser Jonas Caspersen, det er bare der, det er rart og varmt at være lige nu og den sten, der var nærmest, da hun for lidt siden krøb ud af skyggen under stenen.

I deres egen tropiske verden

Tidligere ville man efter et par dage have fjernet resterene af rådyret, som hurtigt går i forrådnelse i den tropiske varme og derfor ville ligge og lugte, så publikum hurtigt ville søge videre. Men idet nye anlæg er der lukket helt af til dyrene. De betragtes gennem en stor glasvæg, der når fra gulv til loft, og kun bag denne er der varmt som i troperne. Kun her bliver det regntid, når det er den tid på året, og kun her er nattemperaturen i februar 20-23 grader.

Jonas Caspersen har arbejdet så længe med dyrene, der kom til terrariet fra en zoo i Barcelona som toårige i 2014, at han godt kan få lov at gå ind til dem, men han behøver det ikke længere, skal der gøres rent i anlægget, kan en skillevæg køres ned, og skal hunnens ovarier scannes for at følge æggenes udvikling og sikre sig, at de ubefrugtede æg optages i kroppen igen og ikke kommer til at presse på indvoldene – en hyppig dødsårsag i fangenskab, ja så foregår det i en kasse, hvor det kan gennemføres, uden at dyrlægen skal røre dyret.

Det var egentlig ikke meningen, at Terrariet skulle have beholdt varanerne da de kom for 12 år siden. Man skulle kun have passet dem, til de var kønsmodne, så skulle det videre. Men det endte alligevel med, at de blev, da man pludselig stod i et europæisk unge-boom, fortæller Jonas Caspersen, og nu har Terrariet et samarbejde med KSP, Komodo Survival Program, som Terrriet indsamler penge til, samt et forskningsprojekt om avlsoptimering.

Jonas Caspersen og direktør Morten Jørgensen har inden det nye anlæg blev opført været på tur til komodovaranernes naturlige habitat for at kunne genskabe forholdene i det nye anlæg så naturtro som muligt.

Komodovaranen er kødædende, det gælder også deres egne unger, så der er ikke nogen yngelpleje. Gæster på Terrariet kan i øjeblikket se et par af de unger, der blev udklækket i efteråret, og da Folkebladet var på besøg, var vi heldige at se endnu en på vej ud af ægget.

FAKTA

Komodovaranerne kommer fra øerne Komodo, Rinca, Padar og Flores i Indonesien, hvor de tre førstnævnte udgør Komodo National Park, som er UNESCO Verdensarv.

Verdens største øgle kan blive over tre meter lang og vejer op til 165 kilo, normalt ligger vægten dog på 70-80 kilo.

Truet dyreart. Der findes få tusinde i naturen. De er ikke som sådan jaget, men fordi de lever på så geografisk begrænset et område, og mennesket også indtager mere af naturen, har bestanden ikke så gode muligheder for at vokse.

Terrariets to voksne komodovaraner kom til Vissenbjerg i 2014, da de var to år gamle. Hannen er 2,5 meter lang og vejer omkring 54 kilo. Hunnen 2,13 meter og vejer 29 kilo.

Ungerne er næsten lige så længe undervejs som menneskebørn. Det tager syv-ni måneder at ruge dem ud.

Kødæder. Komodovaranen er kødædende og spiser alt fra muslinger til større pattedyr. Gerne ådsler.