Håb i en verden under forandring

Vissenbjerg

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Anders Laugesen holder foredrag i Vissenbjerghus 3. november kl. 19

Vissenbjerg Kirke og valgmenigheden Church of Love har i fællesskab arrangeret et foredrag med Anders Laugesen, som vil tale om  ”Håb i en verden under forandring”.  

– Der er nok af politiske bud på løsninger. Men måske er det tiden at standse op og lede efter håbets kilder i troen, hedder det i et oplæg til arrangementet.

Anders Laugesen er en prisbelønnet tv- og radiovært på P1 med emner som  ”Mennesker og tro”, ”Skurvognen” og ”De højere magter”.  

   Han er et søgende menneske og har stor indsigt i de store verdensreligioner gennem læsning og omfattende rejser, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Selvom Anders Laugesen ikke har nogen særlig flair for håndværkerarbejde eller er specielt praktisk, har han udviklet sig til en sand selvbygger i sit hus de senere år. For husbyggeri kan omsættes til livsbyggeri. Det er meditativt at rydde op og bygge om. Netop det meditative, det åndelige og alt, hvad der emmer af religion har, siden han var dreng og ung i Lystrup, været Anders Laugesens store interesse.

– Foredraget vil fortælle, hvordan troen er en afgørende kilde til fornyelse, glæde og håb.  Der vil undervejs blive lagt op til, at vi taler med hinanden, fortæller arrangørerne. 

Entre: 50 kr. i seddel eller pr. MobilePay.   

Der kan købes kaffe og drikkevarer for 20 kr. 

Del denne historie på: