Godt røvernyt: Som altid røverfest i uge 31
Røverfestudvalget besluttede mandag at holde røverfest i 2021 – og som altid i uge 31.
Det fortæller Henrik Kirk på vegne af udvalget.
- Hvordan og hvorledes det bliver afviklet, er vi først klogere på i maj.
Det bliver dog en anderledes Røverfest i år, da den holdes under de corona-restriktioner, som der vil være gældende i uge 31.
- Det betyder desværre nok, at der i år ikke bliver hverken tivoli eller kræmmermarked. Men en røverfest, det bliver der, slår Henrik Kirk fast.
Røverfestudvalget forventer at kunne fortælle mere detaljeret om årets røverfest engang i maj.