Film om “De hvide busser”

Vissenbjerg

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Røde Kors i Vissenbjerg inviterer alle interesserede til at se filmen “Befriet fra Hitlers helvede”, en film om befrielsen af 4.255 danske og norske fanger i de tyske koncentrationslejre, som den svenske greve og vicepræsident i svensk Røde Kors, Folke Bernadotte, ledte. 

På under et døgn lykkedes det at skaffe 20 rutebiler, der natten over blev malet hvide med Røde Kors-motiv på tag, sider, front og bag, for næste dag at tage af sted mod Tyskland.

De svenske busser kørte på benzin, men det kunne man ikke få i Danmark, så de danske måtte køre med en gasgenerator spændt bag på bussen, hvori man fyrede med bøgebrænde. Det gav en fart på 30-40 kilometer i timen. Og brænde, det havde busserne selv med på taget.

Filmen varer en time og forinden vil der være et oplæg fra René Mayrowitsch.

Film og oplæg finder sted torsdag 13. marts klokken 19 i Vissenbjerghus. Det er gratis at deltage

Del denne historie på: