Det bliver bare for vildt i 5492
Biodiversitet og vild natur skal der være mere af i Vissenbjerg, Bred, Skallebølle og Skalbjerg, dvs i 5492
Det synes Assens Kommune, som samarbejder om projektet ”Ellevilde Egne”, der styres af biolog Katrine Turner fra ”Vildskab”.
5492 er et af målområderne, hvor lokale kræfter i et indledende inspirationsforedrag kan få viden om, hvordan de kan gavne naturen i egne haver og på fællesarealer.
Sammen med en Vildskabs-konsulent kan de lokale kræfter udvikle konkrete tiltag og en plan for, hvordan man bedst muligt kan skabe biodiversitetsfremmende tiltag i Skallebølle, Skalbjerg, Vissenbjerg eller Bred.
Projektet består af:
3. maj klokken 19 på terrassen ved Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter:
Inspirationsforedrag på ca. 1,5 time om biodiversitet og muligheder for vilde og artsrige nærområder.
8. maj klokken 10 på terrassen ved Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter:
Workshop a ca. 3 timer, hvor man arbejder med konsulenten om udvikling af konkrete tiltag og udarbejdelse af en plan for, hvordan det kan gøres bedst muligt. Workshoppen leder til konkrete projektforslag, der kan arbejdes videre med.
Bemærk, at begge arrangementer foregår udendørs.
Tilmelding sker via www.skalbjerg.dk/vild.html