Hvor kom guldmønterne fra?

“Guldklokken” har kaldt folk til kirke i 74 år.

Da graver Christian Sørensen den 19. december 1947 skulle pudse indsamlingsbøssen, der hænger på væggen ved indgangen til Vissenbjerg Kirke, var den tungere, end den plejede at være. Sammen med sognepræsten fik han set på det omfattende indhold. Det bestod af 155 gamle ægte guldmønter, og de var enige om, at pengene burde anvendes til formål, der kom kirken til gode. 

Der var 46 tyvekroner og 109 tikroner. Nogle af dem var præget med Christian den 9´s portræt (1863-1906), andre med Frederik den 8´s portræt. (1906-12). De få nye mønter var fra 1913 og havde portræt af Christian den 10. Desuden var der nogle enkelte mønter med portræt af den norsk-svenske konge Oscar den 2.

Ingen havde set, hvem der havde lagt mønterne i kirkebøssen, og det blev menighedsrådets sag at afgøre, hvad pengene skulle bruges til. De blev enige om, at de skulle sælges til højeste pris, da værdien var langt over deres pålydende. Guldværdien var ca. 16.000 kroner, og salget indbragte 20.000 kroner. Omregnet til nutidsværdi svarer det til ca. 400.000 kroner.

Menighedsrådet besluttede, at halvdelen skulle bruges til en ny kirkeklokke, og resten til renovering af kirkens orgel. Klokken blev bestilt hos “De Smitske Støberier” i Aalborg, og til inskription på klokken forfattede menighedsrådets formand Adolf Nielsen følgende: 

“Jeg støbtes for Guld, 

en ukendt gav.

Nu kalder jeg unge og gamle, 

at vandre med Gud fra 

Vugge til Grav,

så han kan i Himlen dem samle.”

Klokken blev hængt op i kirketårnet i november 1949 under den gamle klokke. Da klokken vejer ca. 1000 kg, måtte der laves en ekstra stærk konstruktion (Klokkestol) inden ophængningen. 

Klokken blev på grund af dens oprindelse kaldt for “Guldklokken”. Den bruges ved alle kirkelige handlinger, og den ældre lidt mindre klokke bliver brugt som messeklokke. Men hvem, der havde lagt mønterne i kirkebøssen, er aldrig blevet afsløret.