Hovedlandevejen betegnet som A1 gik indtil sidst i 1940’erne gennem Vissenbjerg by, hvorefter den blev ført nord om byen. Hovedvejens trafik gjorde Vissenbjerg til en typisk landevejs by, og var indtil omlægningen en del af grundlaget for 5 købmandsbutikker, hvoraf de fire tillige havde benzinsalg. Den Kongelig Privilegerede Kro fra 1768 havde også betydning for byen som landevejs by, hvor trafikanter kunne holde pause og måske overnatte på turen over Fyn. Der var gode muligheder for at proviantere eller blive serviceret i byen, hvor der bl.a. var et bageri som en del af kroen, ligesom byen også bød på iskiosker, slagter, grønthandler, trikotagebutik, autoværksted, cykelværksted, radioforretning, urmager, bladkiosk, frisører, m.m. 

Omlægningen af trafikken kunne naturligvis mærkes på omsætningen i byens forretninger, men i begyndelsen af 1950’erne kom der gang i salget af private udstykninger til boligformål, og byen fik gradvis forøget indbyggertallet, – en vækst der fortsatte, da kommunen i 1961 udstykkede boliggrunde ved Rønnevej, Birkevej, Bøgevej, og i 1962-67 området ved Fuglebakken og Østervang. 

I 1968 købte kommunen tillige Møllegården til udstykning af boliggrunde, der efterfølgende blev til Parkvej – Poppelvej. I 1966 blev der etableret gadelys og anlagt fjernvarme i byen, og i 1967 blev idrætshallen indviet. Indtil 1954, hvor skolen blev bygget, skulle børnene fra Vissenbjerg tage til skolerne i Bred og Koelbjerg. 

Med de mange ændringer blev byens status som landevejs by total forandret til en attraktiv tilflytter by, som vi kender den i dag.