De mindste løber også Royal Run
Vissenbjerg
14. juli 2025
Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net
Royal Run begyndte tilbage i 2018 i anledning af daværende kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. Oprindeligt var det planlagt som en engangsbegivenhed, men på grund af overvældende succes og positiv modtagelse har det udviklet sig til en tilbagevendende begivenhed. Royal Run er kongens møde med danskerne. Det er fællesskabets fest, der er helt uformel, når alle tropper op i kondisko og gør sig klar til start.
I Vissenbjerg har dagplejerne nu for fjerde gang arrangeret Royal Side Run.
-Vi synes, det er rigtig v igtigt, at selv de mindste børn får bevægelse ind, fra de er helt små, at det bliver en del af hverdagen, hvor stillesiddende leg og brug af skærm er et større og større problem. Sund kost og bevægelse er så vigtig for børns vækst, udvikling og trivsel, og derfor støtter vi op om arrangementer som dette, siger Sidsel Herskind fra dagplejen.


