På Vissenbjerg Kirkegård står en flot gravsten med hædrende omtale af et ægtepar, der havde boet i Rold Huse nordvest for landsbyen Gadsbølle:

Herunder hviler de hæderlige ægtefolk bolsmand på Rold Rasmus Nielsen, død den 22/12 1835 i sit 64. år

og hans hustru Johanne Christensdatter, død den 24/10 1844 i sit 78. år De syges, de fattiges trøst og trofast ven Så mildt og kærligt I gik gennem livet

til højere virksomhed kaldte jer hen Den Jesus som I jeres ånd havde givet

Her kærligheds tåre faldt ned på jer grav Hav tak for hver trøst for hvert råd som I gav.

De beboere, som rejste mindestenen, var tydeligvis meget taknemmelige over, at ægteparret i Rold Huse havde hjulpet de syge og fattige med rådgivning og trøst. I kirkebogen kan man finde en nærmere forklaring, idet præsten ved Johanne Christensdatters død har noteret, at hun hel-bredte for udvortes skade.

Johanne og hendes mand Rasmus Nielsen fungerede som ”kloge folk”, der havde ry for at være dygtige til at behandle forvridninger, ledskader, arm- og benbrud samt udvortes sår. Denne uauto-riserede lægegerning var en familietradition. Johanne Christensdatter var født i Gadsbølle, hvor hun havde lært sine kirurgiske kundskaber af sin far Christen Lausen. Hun blev i 1801 gift med Rasmus Nielsen, der ejede et bolsted i Rold. Johanne lærte manden sine færdigheder, og de på-begyndte sammen en omfattende behandlerpraksis, der efterhånden modtog patienter fra store dele af Fyn.

Familietraditionen blev ført videre af Johannes søstersøn. Johanne og Rasmus var nemlig selv barnløse og havde tidligt taget drengen Christian Nielsen til sig. Da onklen døde, arvede Christian både landbrugsbedriften og den uautoriserede lægepraksis. 

I første halvdel af 1800-tallet levede store dele af bondebefolkningen stadig i en religiøs-magisk forestillingsverden, hvor de kloge folk ofte blev tillagt overnaturlige evner. Ærefrygten for kloge folk kom bl.a. til udtryk i fortællinger om, at de kunne helbrede skader og sygdomme ved at oplæ-se trylleformularer fra den magiske bog Cyprianus eller ved at udføre andre ritualer. Christian Ni-elsen blev også tillagt magiske evner. Det blev for eksempel fortalt, at en mand engang havde hugget sig i benet med en økse og at blodet ikke kunne standse. Men da Christian Nielsen tilså patienten, vendte han sig blot om og læste højt af en bog, hvorefter blødningen straks ophørte.

Selvom de kloge folk i Rold næppe forsøgte at anvende magi i deres efterspurgte behandling af sår og benbrud, var deres alternative behandlingspraksis selvfølgelig en torn i øjet på de akademi-ske læger, som der blev flere af i løbet af 1800-tallet.

Disse autoriserede læger anmeldte gentagne gange de kloge folk for ulovligt kvaksalveri. Og i 1845 lykkedes det at få dømt Christian Nielsen til at afsone 30 dage på vand og brød.

Men fængselsdommen afskrækkede dog ikke roldhusmanden, som fortsatte sin ulovlige læge-praksis frem til sin død i 1882.