Arkivjubilæum blev et tilløbsstykke

Vissenbjerg

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

John Jakobsen, formand, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i Vissenbjerg Lokalhistoriske Forening og Arkiv, var glade for, at de to den gamle rådhussal i brug og ikke nøjedes med Vissenbjerg-arkivets egne lokaler på 1. sal, ved foreningens 40 års-jubilæum. 

– Jeg tror, vi må have været over 100 i dag, så vi kunne slet ikke have været ovenpå, sagde John Jakobsen til Folkebladet.

Vi havde arrangeret fotoudstilling både i salen på Vissenbjerghus og i Arkivets lokaler på 1. sal. I salen blev der budt på kanapeer og bobler, og i arkivet blev der budt på kaffe og småkager. Her viste vi også lokalhistoriske film. Der blev solgt et pænt antal lokalhistoriske bøger, som vi i dagens anledning tilbød til halv pris, fortæller John Jakobsen. 

Arkivfolkene kunne i øvrigt glæde sig over, at de fik sat navne på nogle af de personer, som man indtil da ikke havde kunnet identificere på nogle af de udstillede fotos. 

De udstillede fotos kan fortsat ses i arkivet i arkivets åbningstider lørdag den 3. december kl. 10 – 12 og torsdag den 8. december kl. 14 – 16.

Del denne historie på: