For 25 år siden, helt præcis 3. maj 1997, åbnede Røde Kors i Vissenbjerg en genbrugsbutik på Birkevej 29. Da var Peter Pætau formand, Jette Eriksen butiksleder og Agnes Nielsen og Lene Cecilie Jørgensen bestyrelsesmedlemmer. Allerede samme år – i oktober – flyttede butikken til et større lokale på Søndersøvej 4 i den tidligere el-butik, og det blev til yderligere en flytning til Vestergade 84 (hvor der senere blev cykelforretning). Da det blev muligt at få de nuværende, mere centralt beliggende lokaler på Vestergade 2, ja, så rykkede den endnu engang.

Folkebladet var forbi butikken en eftermiddag, hvor der kom en jævn strøm af kunder ind, men generelt kunne man godt ønske sig mere gang i salget, siger formand siden 2016, Troels Beck, der også har hørt om andre Røde Kors-butikker, der kæmper lidt med omsætningen. Og det kan godt overraske lidt i en tid, hvor klimahensyn får mange – især unge – til at vælge genbrug frem for nyt.

Masser af tøj

Det er ellers ikke tøj der mangler.

– Vi får rigtig meget tøj ind. Desværre er der også en del, som ikke opfylder kravene til at kunne blive sat til salg i butikken, men som vi sender videre til vores hovedcentral i Horsens. 

Derfra sælges det som resttøj til kilopris, fortæller Troels Beck.

Selv om salget som nævnt kunne gå bedre, så er det alligevel nogle stykker tøj, der bliver rakt over disken. Med salgspriser på 25, 40 og 60 kroner og en omsætning i omegnen af 300.000 kroner, så bliver det altså til minimum 5000 solgte enheder om året.

Støtter lokalt

Nogle af pengene sendes videre til landsorganisationen, men mange af dem gør også gavn lokalt. Gennem seks år har Røde Kors eksempelvis støttet lokalt med ikke færre end 251.000 kroner. De er blandt andet gået til hjælp til udsatte børn på Vissenbjerg Skole, friplads til sommerferieophold på Ungdommens Røde Kors-lejre og tilskud til julehjælp, hjertestartere, cykelrickshaw og rehabiliteringscentret i Vissenbjerg.

80 frivillige

Genbrugsbutikken, hvor knap 30 frivillige deler vagterne imellem sig, er den største enkeltaktivitet, men der er mange andre måder at være aktiv i Røde Kors i Vissenbjerg på. Afdelingen kan tælle til i alt 80 frivillige.

Andre tager sig af at indsamle og sortere genbrugstøjet.

En gruppe under ledelse af Sonja Larsen mødes hver anden uge på Aktivitetscentret på Nørrevænget for at strikke tøj, som sendes ud til børn i verdens katastrofeområder. En mindre gruppe er med i vågetjenesten, som både plejehjem og private kan trække på. Demensarbejdet, der er fælles for alle Røde Kors-afdelinger i kommunen er forankret i Vissenbjerg med Birgit Drud som tovholder.

Endelig er der integrationen af flygtninge i Vissenbjerg-Tommerup området.

Kager til de frivillige

25 års jubilæet markeres med reception lørdag 30. april klokken 12.30-14 i genbrugsbutikken, hvor bestyrelsen blandt andre håber, at flere af de tidligere ledere dukker op og ser de gode faciliteter.

Anden del af af fejringen foregår i Vissenbjerghus, hvor alle tidligere og nuværende frivillige bydes på et stort kaffe- og kagebord, inden der er foredrag om Røde Korsskibet Jutlandias rolle i Korea-krigen. Det er journalist Helle Juhl, der har skrevet en bog om emnet og fortæller under titlen “Krig, kald og kærlighed” om sygeplejerskernes møde med krigens gru.

Dagen slutter med en halv times generalforsamling klokken 16.30-17.

Vagn har tømt tøjcontainere i 25 år: Der er en del affald imellem

Før tøjet kan sættes til salg i Røde Kors’ genbrugsbutik, skal det indsamles og sorteres. Det ligger der ofte et større arbejde i. Vagn Koldby har fyldt traileren hver torsdag i 25 år.

Det var i forbindelse med et arbejdsmæssigt sporskifte for 25 år siden, at Vagn Koldby kom i kontakt med Røde Kors.

Han havde da været mekaniker i en lang årrække, men indså, at det kunne kroppen ikke holde til, hvis han blev ved, så han ville køre bus, eventuelt med handicappede i stedet. Det krævede et førstehjælpskursus, og det kunne Røde Kors tilbyde, og så blev han hængende.

Buskørekort blev det aldrig til, men kontakten til Røde Kors holder ved. Sin løn kom han i stedet til at tjene som vicevært i Odense Kommune, mens han i fritiden hver uge i 25 år taget turen rundt til Røde Kors’ genbrugscontainere i Vissenbjerg, Bred, Skallebølle og Korup.

– I begyndelsen brugte jeg min egen trailer, for Røde Kors havde ikke råd til at købe en, husker Vagn Koldby.

I dag er der gerne sække nok til at fylde traileren en gang. 35 styk bliver det til. Det så noget anderledes ud for år tilbage, da han kunne fylde tre trailere på en uge, og en del af tøjet var helt nyt.

– Det var lige før det stadig var i indpakningen fra butikken, når det blev smidt i containeren, men så kom krisen, og så fik vi mindre, fortæller Vagn Koldby.

En tredjedel kan sælges

Det er heller ikke alt tøj, der er så nyt længere – tværtimod. Der venter et større sorteringsarbejde, når Vagn har tømt traileren og båret sækkene ind i sorteringslokalet, der ligger i forlængelse af butikken på Søndersøvej.

Her tager Jytte og Jette over, og i reglen er det kun det, der svarer til 10 sække, knap en tredjedel, der er godt nok til at finde vej til hylder og bøjler i butikken.

Noget er så dårligt, at det ryger direkte på genbrugspladsen, andet går til Røde Kors’ central lager i Horsens, hvor det sorteres endnu engang, og noget herefter sendes til udlandet.

Nogle gange gemmer indsamlingscontainerne også på sække med regulært husholdningsaffald. En papirdug pakket om resterne af et fødselsdagsselskab, er et eksempel på en af de “overraskelser”, der gennem årene har været i sækkene.

– Nogle gange skal man sige til sig selv: Det nytter alligevel, det vi gør, for at holde sig selv oppe, bemærker Jette, der efter knap 15 år har god erfaring med, hvad folk vil betale for, og hvad de ikke vil betale for. Børnetøj skal eksempelvis helst se helt nyt ud…

Man skal holde sig igang

68-årige Vagn Koldby nøjes ikke med den ugentlige indsamlingstur. Han er også både næstformand og kasserer i den lokale Røde Kors-afdeling, og når der ikke står Røde Kors i kalenderen, så hakker han med egne ord “have for ældre damer, der ikke kan selv”, og om tirsdagen reparerer han skinnecykler på Lilleskov Teglværk.

Efter 50 år på arbejdsmarkedet ville nogen nok synes, at han havde fortjent at tage den lidt med ro. Men det ligger ikke til Vagn Koldby at sidde stille, selv om han indrømmer, at kroppen er brugt.

– Man er nødt til at holde sig igang. Ellers sidder man bare i sofaen og dør, fastslår han.