140 kilometer i øsregn: Vi havde det sjovt

Vissenbjerg

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Fem dage med regn, rusk, mudder, drivvådt tøj, vabler og ømme muskler: Det må havde været en lorte-tur?? Nej, nej ikke når man hedder Mikkel Lindegaard Fonnesbæk, Kristoffer Johansen, Patrick Grønlund, Kristoffer Bau Petersen og Jonas Lindegaard Fonnesbæk. 

Og fristes man til at sige – selvfølgelig ikke når man som Mikkel er spejder og for de øvriges vedkommende har været det. 

Udfordringer hører spejderlivet til – som f.eks. ”det barske natløb”, ”kold knæ” – som udløses, når man et år i streg går i korte bukser –måske en strabadserende vandretur. 

Det var netop en vandretur, som Mikkel og Co. begav sig ud på søndag 30. juli til torsdag 3. august. 

– Vi tog på ruten ”Fra kyst til kyst”, nemlig fra Blåvand til Vejle – en tur på 140 kilometer. Vi sov i telte og shelters og forholdende er fine med toiletter og muligheder for at få vand, fortæller Mikkel, der er 17 år og grøn spejder – KFUM – i Vissenbjerg. Når han ikke dyrket spejderlivet eller fitness i Skallebølle går han i HTX. 

De første 100 km bød på mange sumpede marker og stier – måske på træplader, de sidste 40 på grusstier og asfalt. 

Del denne historie på: