Nyt lyskryds i Grønnemose ikke nok – lokalrådet ønsker bump og venstresvingsbane
Vestfyn
Kom til informationsmøde om ny jernbane over Vestfyn
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde tirsdag den 3. december i Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, hvor den nye jernbane over Vestfyn bliver præsenteret og fagfolk står til rådighed for at svare på spørgsmål.
Rydning forud for den kommende jernbane øst for rasteplads Kildebjerg Nord. Foto: Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet afholder tirsdag den 3. december informationsmøde i Vissenbjerg om den kommende jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde. Fokus på mødet vil primært være strækningen mellem Korsebjergvej og Odense V. Kom og hør planerne for projektet, og hvordan det kommer til at påvirke lokalområdet. Det vil også være muligt at tale med Vejdirektoratets fagfolk på informationsmødet.
Tid:
Tirsdag den 3. december kl. 19.00 til 21.00
Sted:
Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg
Læs mere på projektets hjemmeside:
https://www.vejdirektoratet.dk/vestfynbanen
Om projektet
Vejdirektoratet anlægger sammen med Banedanmark en ny jernbane fra Odense Vest til Kauslunde øst for Middelfart. Sammen med Fynske Motorvej kommer banen og motorvejen til at udgøre en ny, fælles transportkorridor for kollektiv trafik og andre trafikanter.