Køb julegaven hos Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv

Vissenbjerg

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Arkivet sælger bøger til fornuftige priser

I Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv er der et udvalg af bøger til fornuftige priser.

“Dengang i Vissenbjerg Sogn – intet er bestandigt undtagen forandringer” skrevet af John Jakobsen. 

192 sider med mange gode billeder og beretninger om bl.a. Vissenbjerg Kommune, kirken, skolerne, møllerne, gårdene, mejerierne, købmænd og Brugser, m.m. 95 kr.

“Min fynske barndom i Bred” selvbiografi af Ingvard Madsen. 160 sider skrevet i et muntert sprog om livet i stationsbyen i 1930-40’erne. 75 kr.

“I røg og damp-fra bondelandsby til stationsby” af John Jakobsen. 183 sider om op- og nedture for de to stationsbyer Bred og Skalbjerg med mange billeder. 95 kr.

Bemærk der er rabat til medlemmer af Vissenbjerg Lokalhistoriske Forening. 

Bliv medlem

Medlemskontingent 100 kr. årligt. Indmeldelse i december gælder for hele 2024 og giver rabat på foredrag, udflugt og bøger, samt gratis årsskrift, som udsendes i januar. 

Arkivet holder åbent torsdag den 14. december kl. 14 – 16 og ekstra åbent lørdag den 16. december kl. 10 – 12. 

Del denne historie på: