Kræmmer- og børneloppemarked

Verninge

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Søndag 4. juni er lopperne på spil i Verninge. Samtidig med, at lopper skifter hænder ved kræmmermarkedet i og uden for Verninge Forsamlingshus, sælger de allermindste ud fra gemmerne på børneloppemarkedet på Fuglekildens parkeringsplads. Der er åbent for loppemarkedet i forsamlingshuset klokken 10-15, mens børneloppemarkedet nøjes med en åbningstid fra klokken 10-11.30.

Der er mange tilmeldte, så der bliver meget at kigge på, og undervejs vil der være mulighed for at købe kage, kaffe og kolde drikke, som altid tilbyder spejderne også pølser med brød. Der er gratis entré.

Del denne historie på: