Valborg vågnede allerede klokken 4 om morgenen den 1. maj – for det var en ganske særlig dag. Hun rundede 100 år, og det blev fejret på Sydmarksgården, hvor hun først for ganske nylig er flyttet ind. 

Flaget var oppe og der blev skålet mange gange. 

Da Folkebladet kiggede forbi midt på formiddagen, havde borgmester Søren Steen Andersen (V) netop været forbi med en hilsen, mens datteren Lise Sheikh og hendes ven Erik Langberg og børnebørnene Tania Sheikh Larsen og Klaus Jensen samt naboen Birgit Pedersen alle havde bænket sig i Valborgs værelse. Senere på dagen ville oldebørnene, som hun har syv af, komme forbi for at hygge sig med oldemor – og udbringe endnu en skål for fødselaren. For Valborg byder gerne på et enkelt lille glas sammen med en god kop kaffe og dejlig kage, når hun får besøg af Birgit fra Sønderby Bjerge, hvor Valborg slog sig ned i 1948.  Eller når hun får besøg af familie og venner, som det hedder i den sang, datteren Lise havde skrevet: 

”Men fandt tid til mad og skål

øl kom ind, og der kom ål

der man mange glade gæster. 

Der var meget fine fester …..”

”Når vi kommer hjem til dig,

åben arme er på vej,

og når snapsen den er fremme

føler vi os dejligt hjemme,

sig velkommen med en tår

kan man godt ved 100 år” 

Altid nok at lave

Tro nu ikke, at Valborg kun er et festmenneske, for født på landet på en gård, og selv bondekone i mange år, skulle der bestilles noget fra morgen til aften året rundt. 

Det fik Lise også med i sin sang. 

”…. Voksed op og fik gård og have;

der var altid nok at lave.

Fik en datter du fik to

ingen tid til fred og ro.”

”Hakked’ roer høsted’ korn

passed’ dyr med store horn.

Vi fik hjælp af og gode gaver,

Mange fine ting du altid laver. 

Var i arbejde året rundt,

være flittig det er sundt!”. 

Barndom på Strandgården

Det kan naboen gennem 20 år, Birgit nikke genkendende til, skønt Valborg var 80, da de lærte hinanden at kende. 

– Haven har også altid været Valborgs store interesse.

Sammen har de to taget på ture til stranden, Valborgs strand, for hun voksede op på Strandgården ved Thorøhuse. 

– Valborg har ofte fortalt om sin barndom på Strandgården, og hun nød at se på de træer, som hun var med til at plante sammen med sin far, fortæller Birgit. Ja, og om foråret nød Valborg at se mylderet af løgplanter, vintergækker og dorotealiljer. 

De tog også på ture for at se, hvordan det gik med landbruget, som i  dag er et erhverv med få ansatte og store maskiner, ganske anderledes end dengang Valborg voksede op,  hvor hesten var trækdyret, og hvor selv mindre gårde havde karl og pige. 

Selv om Valborg gerne ser tilbage på sit liv og de mennesker, som hun var sammen med til forskellige tider, befinder hun sig ikke kun på Mindernes Boulevard. 

– Vores samvær har været præget af gode snakke om alt, hvad der rører sig – politik og sport – Valborg læser avis hver dag – og bøger, som Valborg læser 8-9 stykker i løbet af 14 dage, siger Birgit, ven i indtil videre 20 år.