Borgmester Søren Steen Andersen er en mand med snakketøjet i orden, og det betyder f.eks., at hans børn på 16, 13 og 11 ikke gider tage med ham til indvielser og andre af hans ud-af-huset opgaver. 

De ved det er ligesom, når jeg skal handle ind i brugsen, at det kan tage lang tid, for jeg falder tit i snak med folk, siger Søren Steen Andersen, som nok også får brug for talegaverne, når han den 13. august tager imod i Verninge Forsamlingshus i anledning af hans 50 års-fødselsdag. 

Samtaler i øjenhøjde

Det at tale med vildt fremmede mennesker fik Søren Steen øvet sig på i de 20 år, han arbejdede som elektriker i Odense. 

– Jeg har mødt tusinder af folk i deres eget hjem og det er samtaler i øjenhøjde, for folk er trygge, når de er i deres eget hjem, siger Søren Steen Andersen, der bl.a. har haft som opgave at udskifte el-installationer. 

– Det at møde folk i deres eget hjem, giver mig en forståelse for, hvorfor folk tænker og mener, som de gør. Jeg synes også, jeg har fået en god forståelse af både at komme i de store villaer på Langelinie med flygel i stuen, og i hjem, hvor affaldet hobede sig op, og der var utrolig beskidt. 

– Var det også nemt at tale med mennesker, der levede under kummerlige forhold?

– Nej, de var ofte meget sky. Måske oven i købet så sky, at de ikke kunne overvinde at gå ned i gården med deres affald, siger Søren Steen, der i øvrigt anerkender folks ret til at leve, som de vil, blot de ikke er til gene for andre. 

Lysten og evnen til at tale med mennesker, unge som gamle, højt- eller lavt uddannede og hver med sin dagsorden bruger Søren Steen i sit daglige arbejde som borgmester. 

– Jeg synes, det er vildt interessant at tale med aktører som Realdania, og med journalister fra alle mulige medier, men også med de andre fynske borgmestre – vi er i øvrigt rigtig gode til at stå sammen her på Fyn, siger Søren Steen. 

Borgmesteren får også tit besøg af skoleklasser, som mange børnetegninger på den ene væg i borgmesterkontoret vidner om, og så taler han ofte og gerne med borgerne. 

Synlighed går begge veje

– Når jeg som borgmester kæmper med næb og klør for hele Assens Kommune, skal jeg selvfølgelig også kunne tale med alle i kommunen. Og når man som jeg, også er meget synlig på sociale medier, er det da kun naturligt, at folk ringer og skriver til mig. 

– Det gælder i øvrigt sådan, at man ikke i samme grad– som f.eks. for 30 år siden – kan sætte ansigt på den lokale bankdirektør, skoleinspektør med videre. Og det kan man ikke på grund af centraliseringen, men borgmesteren kan de fleste forsat sætte ansigt på, og så tager folk fat i ham, siger Søren Steen. 

– Har du oplevet hate-mails fra borgere, som er meget vrede over beslutninger, du har været med til at tage?

– Nej, egentlig ikke. Jeg kan da godt ind i mellem høre at nogle borgere, som ringer til mig, måske er ulykkelige. Men langt de fleste er i bund og grund konstruktive, for de vil noget med vores kommune. 

Det, der er udfordringen, er at få en forventningsafstemning, for det at træffe beslutninger handler ikke bare om at trykke på en knap, men om et samspil mellem forskellige interesser, siger Søren Steen. 

– Videre gælder der en økonomisk ramme, som ikke bare kan overskrides – i hvert fald ikke i for mange år i træk, mener borgmesteren, som fremhæver endnu et forhold. 

Som borgmester er jeg også underlagt kommunalfuldmagten, så jeg risikerer at noget skal laves om,  hvis ikke det er er i overensstemmelse med den, siger Søren Steen og fortsætter med et lille smil. 

– Sådan var det også som elektriker, hvor jeg skulle følge stærkstrømsregulativet, og gjorde jeg ikke det, skal tingene laves om. 

Hænderne skruet rigtig på

Selv om Søren Steen på lange stræk har arbejdet alene som elektriker, kender han også til at have mange kolleger på byggepladser. 

– Jeg kender også skurvognen indefra, som jeg plejer at sige. 

På den private front har han også nydt godt af at være på byggepladser, hvor murere og tømrere har foldet sig ud, for deres faglighed har han draget nytte af, når han har renoveret landejendommen, som han og ægtefællen Laura Greve Andersen overtog for godt 20 år siden. 

– Der er kun et problem med at lave murer- og tømrerarbejde, og det er at man overvurderer sig selv, for man kan ikke arbejde i samme tempo som når mureren svinger murskeen og tømreren banker søm i, fortæller Søren Steen. 

Men ellers – siger Søren Steen, at hans hænder er skruet rigtig nok på, når det gælder håndværksmæssig kunnen. 

– Jeg har altid været teknisk interesseret, og det var nok det, samt at jeg havde en kammerat indenfor faget, at jeg valgte at blive elektriker. For da jeg havde fået studentereksamen, anede jeg ikke hvad jeg ville være. Og jeg havde nok også for meget krudt i rumpetten til fx at tage en bolig uddannelse.

Unge skal tage en uddannelse

– I et år arbejdede jeg på en fabrik, mens jeg boede hjemme. Jeg fik så ligesom et hint af mine forældre om at få mig en uddannelse, siger Søren Steen. 

– Og sådan har jeg det også overfor mine børn. De må selv vælge, hvad de vil lave. Men de skal gå gang med noget, siger Søren Steen. 

Den ældste søn, Svend, går i sin fars fodspor, når det gælder valget af gymnasium, for efter sommerferien begynder han på VG, Vestfyns Gymnasium, hvor også Søren Steen gik. 

Børnene går i øvrigt i Tommerup Skole, men Søren Steen gik i Verninge Skole, for det var i Verninge, at Søren Steens forældre slog sig ned, da de forlod Røde Kro i Sønderjylland, fordi faren havde fået ingeniørjob hos Louis Poulsen, hvor han i øvrigt i en alder af 84 fortsat arbejder lidt. 

Moren, Helga Krog, der er sygeplejerske, fik arbejde på Verninge Plejehjem, i dag Sydmarksgården, hvor hun havde sit virke, indtil hun gik på pension. 

Når forældrene slog sig ned i Verninge, skyldtes det ikke forudgående kendskab til byen eller egnen. 

– Det var i Verninge, de fandt huset, og de bor der i øvrigt fortsat, siger Søren Steen. 

– Jeg kan huske dengang i 1977-78, da vi så på huse på Fyn, for det var en vinter, hvor der var op til to meter høje snedriver.

Mødte kærligheden i VU

Søren Steen begyndte i Verninge Skole i slutningen af 1. klasse, og siden da har han boet på Fyn. 

I 1996 mødte han Laura Greve i Venstres Ungdom. 

– Vi var et par stykker, som ville starte en VU-afdeling op i Tommerup, og Laura ringede så til mig og spurgte om hun måtte være med, husker Søren Steen. 

Det måtte Laura selvfølgelig. 

– Der skete så det, som nogle gange sker i politiske ungdomsorganisationer, at man mødes og forelsker sig i hinanden, og det gjorde vi, fortæller Søren Steen. 

Laura er Fynbo og Tommeruppper. 

Hun voksede op hos sine bedsteforældre, der havde en landejendom på Degnegyden, og det var så den Søren Steen og Laura overtog nogle år efter at de mødtes.

Gården har været i Lauras families eje siden 1876, og der bliver vi boende, til vi skal bæres ud, siger Søren Steen. 

Gården har et jordtilliggende på 12 hektar, som, fortæller Søren Steen, i 1950’erne kunne brødføde en familie med fire børn. 

Dyrefri gård på landet

Jorden har Søren Steen og Laura bortforpagtet, og de har heller ikke dyr, hvad de sådan set godt kunne have. 

– Nej, vi har ikke dyr og det nok bedst både for os og for dyrene, siger Søren Steen. 

Parret har fået tre børn og med et aktivet liv som politiker ved siden af de civile jobs – Laura er økonom ved Vandcenter Syd – har de haft en travl hverdag. 

– I en periode arbejdede Laura på nedsat tid, men vi også haft mange piger fra Tommerup til at passe vore børn og dem vil jeg gerne takke, siger Søren Steen. 

Han fortæller også om stor opbakning fra Lauras siden, når det gælder hans aktive engagement i VU og Venstre. 

Mænd går til møder

– Min far gik til mange møder i Venstre og i menighedsrådet, og Lauras far gik også til møder i forskellige sammenhænge, så i vores to familier, går mændene til mange møder. 

Selv om borgmesterhvervet er et job med lange arbejdsdage, har det ikke kun betydet færre børnetimer. 

– Da jeg begyndte som borgmester, kunne jeg aflevere børn om morgenen, hvad jeg ikke kunne, da jeg var elektriker, for der skulle jeg møde tidligt. Når det gælder mine børn, er vi gode til at være sammen i weekender og i ferier, siger Søren Steen. 

Men når det gælder politik, bliver det ikke til de store diskussioner, når familierne mødes. I hvert fald ikke om at krydset på stemmesedlen skal sættes ud for bogstavet V. For det er de alle sammen enige om. 

Bølgerne kan dog gå højt, når familien samles til julefrokost. Men, fortæller Søren Steen, nok så meget fordi en og anden lufter synspunkter, han ikke har, netop for at få gang i diskussionen.

Søren Steen har altid været Venstremand. 

– Jeg hører ind i mellem folk sige, at man skal være 100 procent enige med et parti for at være medlem. Det er helt forkert, efter min mening. Man skal selvfølgelig være enige i grundholdningen og så kæmpe for at få ændret det, man er uenig i siger, Søren Steen, der har været byrådspolitiker siden 1998. Indtil kommunesammenlægningen i 2007 i den daværende Tommerup Kommune. 

Amerikanerne er utroligt gæstfrie, sjove og hjælpsomme

Som 17-årig tog Søren Steen til USA som udvekslingsstuderende, og det blev et ophold, som satte varige spor. 

– Jeg boede i en lille by i Ohio hos en meget kristen familie, der tilhørte en baptistisk retning. 

Byen var vel på størrelse med Jordløse, men havde mindst fire forskellige kirkesamfund – og i øvrigt lige så mange burgerbarer, da forholdet mellem kirker og burgerbarer var proportionalt, derover

De forskellige retninger til trods oplevede Søren Steen ikke skyggen af religiøs intolerance. 

– Det er meget nemt at komme ind i en familie. Hvis man f.eks. får en kæreste, skal man bare sige ja til at gå med familien i kirke, så bliver man accepteret, siger Søren Steen der oplevede det på egen hånd. 

De amerikanere, som Søren Steen mødte, var ikke særligt velinformerede om europæiske forhold, men pludselig en dag kom Danmark på alles læber. 

– Det var da Folketinget vedtog at homosexuelle kunne blive gift med hinanden (lov om registreret partnerskab, red.)  Det gav genlyd helt til Ohio, fortæller Søren Steen, der i øvrigt kun har godt at sige om de amerikanere, han mødte. 

Amerikanere er utroligt gæstfrie, sjove og hjælpsomme, og gjaldt selvfølgelig også den familie han kom til at bo hos. 

– Faren arbejdede som ingeniør og præst, mens moren gik derhjemme, for sådan skulle det være. De havde i øvrigt fire børn, siger Søren Steen. 

Familien gik i kirke tre gange om ugen, og Søren Steen gik med. 

– Jeg gik vel i kirke 150 gange, det år jeg boede i USA. Det havde jeg ikke behøvet, men nogle gange, skal man overvinde sig selv for at kigge ind i andres liv, siger Søren Steen. 

Lørdagsjagt og søndagsgudstjeneste

– De unge i byen gik på jagt hver lørdag – for der på egnen kunne man skyde mange dyr, som bjørne, murmeldyr og jeg ved ikke hvad. De tyggede også alle sammen snustobak og havde et arsenal af skydevåben. Om søndagen gik de så i kirke sammen med deres forældre, siger Søren Steen. 

Han har fastholdt kontakten med sin værtsfamilie, som han – sammen med sin familie – siden har besøgt ni gange. 

Når vi går i kirke, vil præsten under prædiken fortælle, at de har fået gæster fra Danmark, og så beder de for, at vi får god tur, for vores kongedømme og for os. Det er dejligt, fordi det er velment, siger Søren Steen.