UGENS KLUMME

Assens

Af Helge Desler

Dengang og nu!

Til sommer er det 30 år siden, at ”Vejprisen” blev overrakt for første gang i Danmark af daværende vejdirektør Per Milner, og modtageren var Assens by, hvor daværende borgmester Hans Ole Hansen og civilingeniør Henning Bang takkede for istandsættelsen af Østergade, Torvet og Willemoesgade i Assens. Glæden over prisen og over det færdige resultat var tydelig hos begge parter, som udtrykte tilfredshed med et godt samarbejde på tværs af projektet.

”Danmarks Smukkeste Gade” blev Østergade jo efterfølgende kaldt. Juryen havde dengang valgt at sætte fokus på nytænkning, æstetisk sans og respekt for gamle danske håndværkstraditioner og på den virkning af byens liv, husenes facader og sammenspillet med sidegaderne, som et velgennemtænkt projekt kan have.

Ud for Willemoesgaarden står beviset for Vejprisen 1994 – nemlig en vejsten hugget i bornholmsk granit med indskription.

Men knap så lykkelige var bilisterne efterfølgende jo ikke. Her dukkede jo de blå pæle op i , og de blev placeret forskellige steder på Østergade, og de gjorde jo sit til, at det ikke var helt så let at parkere i byens hovedgade efterfølgende. Så der er da en del bilister, der gennem årene har fået pyntet deres bil med blå farver og fået andre skrammer.

Del denne historie på: