Skriften på væggen…

Man kan jo komme forbi mange steder, der har en historie, når man sådan tager sig en gå-tur i det fri i lille Assens. Her for nylig havde den skrivende nok en gang taget turen via Ramsherred. Det har jeg for øvrigt gjort mange gange – også fordi jeg ikke bor så langt derfra – og jeg må indrømme, at selvom jeg har lagt mærke til denne plade, der sidder på murværket på ejendommen Ramsherred 34 A, så har jeg aldrig koncentreret mig meget om selve indskriften på pladen før her for nylig, og den lyder jo som følgende:

”AF BRENDT DEN 2DEN AUG. 1791 OPBYG SAMME AAR AF MUURMESTER PEDER RASMUSEN OG HUSTRUE APELONE; HANS DATTER GUS FOR SYN VERRE OVER DETTE STED”. 

Og det var jo ikke kun selve huset, der var brændt, men også otte naboejendomme, der var blevet luernes bytte ved ildpåsættelsen. Peder Rasmussen hidkaldte naturligvis Guds forsyn over huset.

Bygningen blev opbygget samme år af murermester Peder Rasmussen og hustru, Apelone Hans Datter”. ”Gus for syn verre over dette sted”. 

Gerningsmanden, den 80-årige fhv. rytter Joh Langhof, dømtes fra livet for mordbrand og henrettedes på Lundager Mark den 16. juli 1792. 

Det fortælles om den gamle synder, at han ved synet af det knitrende bål, hvorpå hans aflivede legeme skulle fortæres, havde galgenhumor nok til at udbryde: Det bliver en varm dag i dag.

Mindepladen på nr. 34A har således en yderst dyster baggrund i en af de begivenheder, som rystede Assens. At uddåden fandt sted på Ramsherred, udenfor byporten, var måske ikke helt tilfældigt. Det var jo der, rosset boede og Langhof havde gennem mange år været en skræk for byens borgere.

Men dette har jo for længst mistet deres mening. Ramsherred er i dag en fuldgod del af den lille by, men vidner med deres navne om en fjern fortids barske humor.

Ramsherred især har i de sidste år forvandlet sig til en fin og hyggelig gade. Fattiggården og det gamle sygehus, der sidst tjente som nødboliger, er jævnet med jorden, og nye boliger har tilsyneladende set dagens lys. Godt nok har man holdt fast i arresten, da der var overflod af personer, der stod i kø i Odense for at afvikle deres gæld, mens byens politistation nu har hjemsted på den gamle sukkerfabrik.

Gasværket er også væk, og i stedet er enkelte bygninger her – blandt andet – blevet til byens gamle arkiv, lokaler til foreningsbrug såsom billardklubben med videre og ikke at forglemme Minibyen og dets værksted og imponerende udstilling.

Arkitektonisk har Ramsherred ikke ganske mistet sit præg, men der er kommet moderne indslag, som har gjort gaden morsommere og kønnere.

Ramsherred og i dens forlængelse Damgade havde oprindelig byens fleste avlsbrugere, og de toppede brosten var i sin tid sommeren igennem klattet godt til af flokke af køer undervejs mellem stalde og marker, men den tid er slut, nu er det bilerne, der præger gaderne.