UGENS KLUMME

Assens

Af Helge Desler

Ja, næsten 100 år er der gået, siden dette billede blev ”fanget” ved en havnefest i Assens. ”Willemoes” er historier om krig, død, eventýrlyst og helten Peter Willemoes (1783-1808). En helt for eftertiden. Skabt af eftertiden.

Festen havde givet masser af byens borgere en rigtig havnedag med masser af konkurrencer og oplevelser. Den store bygning i baggrunden var Brødrene Plums A/S store lagerhal, hvor der i løbet af festdagen var underholdning og naturligvis mulighed for at få en tår at drikke.

Willemoes blev født i 1783 i Østergade 36 i Assens. Denne ejendom blev senere kendt som Willemoesgården og blev i 1955 stillet til rådighed for museumsforeningen med det formål at oprette mindestuer for Willemoes. 

Hans forældre var amtsforvalter Christen Willemoes og Christiane Dreyer. Allerede før han fyldte 12 år blev han elev på Søkadetakedemiet som hidtil yngste elev. Willemoes død var ret så dramatisk. Under kamp med engelske krigsskibe den 22. marts 1808 blev Willemoes ramt af en kanonkugle i hovedet og døde næste øjeblikkeligt.

Willemoes fik naturligvis også sin statue. Den blev afsløret i maj 1902. Statuen blev placeret på en høj sokkel, der ville havde været en søjle, hvis den havde været højere. Den danske flåde har haft tre skibe med navnet Willemoes. De to sidste var torpedobåde og begge skibe blev afdopteret af Assens.

Flere virksomheder i Assens har benyttet navnet Willemoes. Blandt andet et bryggeri, en tobaksfabrik og et busselskab. Og i tidligere tider, da man arrangerede byfest i Assens, ja, da hed festerne naturligvis Willemoesfester.

I året 1808 er Danmark i krig med England. Ud for Sjællands Odde sættes et dansk skib på grund i kamp mod englænderne. Søhelten Peter Willemoes er ombord. Han dør, men mindet om ham er allerede sprællevende.

I den store lagerhal på havnen, der var ejet af Brødrene Plum A/S Foderstoffer, var der dækket op til en maritim dag.

Willemoesprisen uddeles af Assens Kommune hvert år i forbindelse med søhelten Peter Willemoes’ fødselsdag den 11. maj.

Del denne historie på: