Sophie’s Kilde i Skovanlægget

Det hænder, når den skrivende tager den daglige gåtur i lille Assens, at turen bliver via byens skovanlæg. Og her bemærkede jeg for nylig, at det hele så lidt ”kedeligt” ud ved kilden ”Sophie’s Kilde”. Okay, man kan heller ikke sådan et sted i skovanlægget, hvor den er sig selv, gå og nusse om den hele tiden. 

For ellers har ”skovens folk” været flittige og været i gang flere steder med at ”tynde” ud af træerne, og i det hele taget passer man formidabelt på skovanlægget, der altid er et besøg værd.

Men tilbage til ”Sophie’s Kilde”, der er indrettet og istandsat af daværende købmand, agent Bruun, der fik overladt et stykke af den fæstejord, hvor kildevandet fandtes.

Det siges i tingbogen for 1848, at Bruun forpligtede sig til at holde kilden indhegnet.

I en af stenene er navnet Sophie Kilde og årstallet 1843 indhugget. Navnet har kilden efter agent Bruuns datter Marie Sophie Johns, født Bruun, der døde kun 25 år gammel.

Desuden bærer ”Sophie’s Kilde” hovedet af en frø, hvor igennem det klare kildevand har løbet gennem de mange år. Det skal så siges, at det med det klare kildevand nok er en saga blot, for i øjeblikket er der sat et advarselsskilt op, hvorpå der står ”Vandet må ikke drikkes”.

”Sophie’s Kilde” blev i øvrigt flyttet fra sin oprindelige placering i 1905 i forbindelse med at byen fik sit vandværk.

Og mon ikke det er denne kilde, der har været oprindelsen til navnet Kildebakken, som jo fører fra Ny Adelgade langs den gamle kirkegård og over broen til Skovanlægget.

I Måløes bog ”Assens gennem 700 år” fortælles der, at sognepræst i Assens Ludvig Bertelsen engang berettede om, at der omkring 1755 fandtes tre kilder ved Assens.