UGENS KLUMME
Assens
24. juni 2025
Af Helge Desler
Stranden er et Badepunkt!
Så er Badepunkt-flaget atter gået til tops – blandt andet også traditionen tro – på flere strande i det vestfynske sommerland.
Badepunkt-flaget, som man blandt andet kender fra sidste år fra flere vestfynske strande, kan man atter glæde sig til i år, hvor blandt andet Sandager Næs Strand, Aa Strand, Saltofte Strand, Helnæs Strand og Mariendalsstranden med mange flere atter viser flaget.
Danske strande er en skjult perle, der tilbyder noget for enhver smag – fra stille naturoplevelser til actionsfyldte aktiviteter. Selvom vejret kan være køligt, er der en særlig charme ved de danske kyster, som kan nydes året rundt. Så pak håndklæde og badetøj – og husk nu solcreme, så er de danske strande en fantastisk oplevelse.
Badepunkt-flaget er en mærkningsorden, der er udviklet for at kunne tilbyde kommunerne et simpelt men godt redskab til at fremhæve særlige gode og smukke badesteder. Badesteder, der kan give borgere og turister gode og unikke badeoplevelser. Badepunkter er altså strande, som vi kender dem bedst i Danmark.
Ligesom ved Blå Flag-tiden stilles der de samme høje krav til badevandskvaliteten, og Badepunkt-ordningen fortæller desuden, at sikkerhed og faciliteter såsom toiletter og affaldsløsninger er tilpasset badestedets lokale kontekst. Og det vil i det store og hele jo faktisk sige, at det hele er ligesom, det har været tidligere – forhåbentlig også på Mariendalsstranden.
Men selve ideen med Badepunkt-flaget skaber mulighed for at fremhæve badesteder, der ikke nødvendigvis passer ind i Blå Flag-rammerne, men som stadig tilbyder rent badevand og måske endda særlige friluftsoplevelser eller andre typer af oplevelser.
Sådan formulerer det lokale kommunale system de lokale strande, og det er vel også sådan, at det lokale strandpublikum kender de lokale strande på godt og ondt

