Dengang roetogene eksisterede

På min daglige gåtur havde jeg valgt at forcere byens skovanlæg, og naturligvis stoppede jeg også op, hvor minitoget –  eller roetoget – der nok er et mere naturligt navn at kalde det, som i sin tid – og som meget retfærdigt – fik en plads her. På min gåtur var der ikke nogen roetoge.

Roetogene i det vestfynske kørte jo ud fra Sukkerfabrikken og ind til Sukkerfabrikken nogenlunde efter en bestemt køreplan, men det kunne ske, at roetoget blev forsinket af uheld eller andre omstændigheder, så der kom uorden i køreplanen. Derfor skulle man være meget omhyggelig med, at der ikke kom et roetog fra Assens til Kærum, når roetogene kørte videre ind til Assens fra Kærum.

Det skete desværre, at kommunikationen svigtede nogle få gange. Sukkerfabrikken gav den 5. oktober 1948 et roetog lov til at køre mod Assens samtidig med, at et kørte fra Sukkerfabrikken mod Kærum.

Roetogene ramlede ind i hinanden bag Cementvarefabrikken, som jo lå på Fåborgvej 61. Der findes i Assens Social Demokrat samme dags eftermiddag en udførlig omtale af uheldet. Roetogene borede sig ind i hinanden. Fyrbøder og lokomotivfører fik kvæstelser og måtte i ambulancer føres til Assens Sygehus til behandling. Lykkeligvis slap togførerne uskadt. Sigfred Frandsen fra Randers, som ofte var gæst i hjemmet Møllerhuse 13, var blandt de kvæstede. På et gammelt foto ses tydelige ar på hagen efter en pådraget flænge ved sammenstødet.

Assens Roebane blev jo efterhånden udbygget med diverse sidebaner og de gode transportmuligheder resulterede i at dyrkningsarealerne med sukkerroer steg i området. I 1922 var spornettet ved Assens 67,8 kilometer hovedspor med syv damplokomotiver og 400 vogne.