Situationen var kaotisk, da de danske myndigheder ved befrielsen i sin tid overtog ansvaret for de godt 240.000 flygtninge, der på dette tidspunkt befandt sig i Danmark. Flygtningene var spredt ud på mere end 1.000 forlægninger. 

Det var en kæmpemæssig opgave, man stod over for. Nærmest fra den ene dag til den anden skulle der i det krigstrætte og nedslidte Danmark opbygges et apparat, der kunne forpleje de mange flygtninge. At der gik nogle måneder, før hele apparatet fungerede og dødeligheden blandt de tyske flygtninge faldt til et mere normalt niveau, kan ikke undre.

Heldigvis havde Statens civile Luftværn under besættelsen forberedt sig på at skaffe mad og husly til danskere, som skulle evakueres på grund af luftbombardementer eller krigshandlinger. Nu kunne dette apparat sættes ind til forplejningen af flygtningene.

Omkring 17.000 tyske flygtninge døde i Danmark. Langt de fleste af dem omkom i 1945 i månederne omkring befrielsen, hvor forholdene var allermest kaotiske. Over halvdelen af de døde var børn. De danske læger og de danske sundhedsmyndigheder er blevet kritiseret for ikke at have gjort nok for at hjælpe med at behandle syge flygtninge. 

Når det gælder de første måneder efter befrielsen, kan det godt være rigtigt. 

På grund af faren for, at den danske befolkning skulle blive smittet med de farlige sygdomme, der hærgede blandt flygtningene, og også på grund af den almindelige modvilje mod de tyske flygtninge, blev flygtninge kun i undtagelsestilfælde behandlet på danske sygehuse. 

I stedet blev der i lejrene opbygget et særligt sundhedssystem bemandet med tyske læger og sygeplejersker. Der gik nogen tid, før det kom til at fungere så godt, at flygtningenes sygelighed og dødelighed blev bragt ned på et nogenlunde normalt niveau.

En af de første store opgaver for den danske flygtningeadministration var at få frigjort de skoler og andre danske bygninger, som tyskerne havde beslaglagt. I stedet blev der rundt omkring i landet opført lejre af træbarakker, hvor flygtningene blev samlet. De største af lejrene havde 20-30.000 indbyggere og var dermed større end de fleste danske byer.

I flygtningelejrene var der skoleundervisning for børn helt op til gymnasieniveau. For de voksne var der studiekredse og foredrag. Der blev desuden vist film og opført teaterstykker og musik.