Kort efter ankomsten af de første danske skibe til Coromandelkysten i Sydindien i år 1620 drog danskerne op til byen Thanjavur, til Najken,  som herskede over området, hvor den lille fiskerlandsby Tharangambadi lå. Vi fik i løbet af kort tid en aftale om at leje et stykke land, hvorfra danskerne kunne drive handel og få ret til at opkræve skatter…

Navnet på stedet var svært for danskerne at udtale, så det blev i stedet til Trankebar. Ove Gedde, der som 23 årig var blevet udnævnt af kong Christian IV som admiral til at føre flåden af fem danske skibe mod det ukendte Asien, havde som mål at opbygge en handelsstation, der kunne give Danmark en position i det fremmede land, hvorfra man kunne hjemføre krydderier og andre varer, som man hidtil kun kunne købe i Danmark gennem andre nationers købmænd. Før afrejsen fra Danmark blev det første Asiatiske kompagni stiftet.

Straks efter underskrivelsen af en traktat med Najken, gik danskerne i gang med at bygge et fort på størrelse med Kronborg. Man havde ikke tegninger med, men Ove Gedde havde været i Holland som led i sin militæruddannelse og lært at bygge borge. Efter to år stod første del af Fort Dansborg færdig. 

De første varer, især peber, blev hjemført til Danmark med de første skibe. Således gik handelen i gang mellem Indien og Danmark på stort set fredelig vis i 225 år indtil 1845, da vi var nødt til at sælge Trankebar til briterne.

Danskerne klarede den årlige betaling til Najken i form af gaver. Det kunne være alt fra kanoner til elefanter, som man måtte hente på Sri Lanka for at tilfredsstille Najken. 

Trankebar udviklede sig til et handelscentrum, ikke blot for handelen med Danmark, men også med det øvrige Indien og landene omkring. Efterhånden fik vi udvidet lejemålet til også at omfatte flere landsbyer omkring Trankebar.

I 1706 ankom missionæren Ziegenbalg sammen med sin ven Plutchau til Trankebar. De var udsendt af den danske konge. Det gav lidt problemer i begyndelsen med Asiatisk Kompagni, der frygtede, at det ville forstyrre handelen på stedet. Ziegenbalg, som var noget af et sproggeni, satte sig ned blandt de lokale indere, især de fattige, og udbredte evangeliet. I løbet af to år havde han lært sig sproget tamil i skrift og i tale. Bibelen blev oversat til tamil, og det første trykkeri i Indien blev oprettet. Nu skulle man tro, at hinduerne så det som en konkurrent til deres religion, men nej. Jesus blev blot en ekstra Gud og de to religioner trivedes i bedste velgående sammen i Trankebar og senere i det meste af Sydindien. 

Når man i dag rejser rundt i Sydindien, støder man overalt på ordet Denmark og Danish. Vi danskere oprettede ikke blot kirker, men også hospitaler og skoler. Vi satte præg på den lokale kultur gennem de 225 år, vi var i Indien.

Da jeg kom til Trankebar i 1996 med et hold efterskoleelever fra Vestfyns Efterskole, fik vi lov til at opstille vores små kuppeltelte inden for murene i Fort Dansborg. Næste morgen lød det ude i byen: ”Danskerne er kommet igen”. 

I 2002 fik vi i den nyoprettede Foreningen Trankebar lov til at restaurere den første del af Fort Dansborg. Det skete efter mange møder og mange kopper te med lokale embedsmænd. Når man skal forhandle med en inder, så hjælper det ikke at sende et brev. Det skal foregå personligt og altid over en kop te. I de mange år, vi har været i Trankebar, har vi aldrig følt, at vi blev betragtet som koloniherrer. 

Den gode historie om tiden under danskerne er åbenbart blev fortalt videre gennem generationerne, og det selvfølgelig til stor glæde for os.

Under mange ophold i Trankebar erfarede vi, at religionerne i Trankebar arbejdede fredeligt sammen og ofte støttede hinanden. Hinduer, muslimer og kristne havde tradition for gennem mange år at leve fredeligt sammen. Vores erfaringer blev til et forskningsprojekt under Nationalmuseets Trankebarinitiativ under Galathea 3..og det blev beskrevet i bogen ”All Religions Merge  in Trankebar”.

Danskerne bragte også moderne videnskab med sig til Indien.

Vi har gennem 225 år sat vores præg på Indien. Indien har også sat præg på Danmark og givet os en større forståelse af en fremmed kultur.

Det, vi kan være stolte af, er, at alt vores samarbejde er foregået fredeligt. Det skyldes nok, at vi ikke kom som de andre nationer og erobrede et område. Nej, vi lejede på fredelig vis et stykke land.

Siden vi hejste Dannebrog i 2002 har vores forening været i Trankebar. Vi har iværksat flere renoveringsprojekter for bevaring af vores fælles dansk indiske kultur i byen. I år 2017 åbnede vi Dansk- Indisk kulturcenter i den tidligere Kommandantgård på hjørnet af Paradepladsen over for Fort Dansborg. Vi har her et maritimt museum og historisk bibliotek. – De seneste par år har vi beskæftiget 20 indiske håndværkere med at færdiggøre det hus, hvor den danske kommandant har boet.

I 2018 fejrede vi på Kronborg danskernes afsejling fra Danmark i 1618 med deltagelse af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

Vi skulle efterfølgende have fejret danskernes ankomst til Trankebar i november 2020, men så kom Coronaen og skubbede det hele 3 år.

Nu kan vi endelig lave den store fejring. Det sker i weekenden den 4. og 5. februar 2023.  Om lørdagen inviterer vi alle Trankebars skolebørn til sportsdag på Paradepladsen foran Fort Dansborg. Om søndagen har vi den officielle del af fejringen med optræden og taler fra Danmark og Indien. – Vi byder på en kop te til alle gæsterne som tegn på det gode samarbejde mellem vores 2 nationer.

Vi har inviteret Chiefministeren og Kulturministeren for delstaten Tamil Nadu og lokale embedsmænd og politikere. I Danmark har vi inviteret vores kongefamilie og repræsentanter fra regeringen. Udover det håber vi, at mange danskere vil lægge vejen forbi Trankebar og fejre 400 året sammen med os og Trankebars borgere. 

Fra vores forenings side drager vi afsted med et lille højskolehold, som skal opleve Trankebars historie og slutte af med den store fejring.

Sidste år var Mette Frederiksen på satsbesøg i Indien. Det vil af inderne blive betragtet som en stor gestus, hvis der blandt gæsterne kommer  repræsentanter fra Folketinget. 

Sidste officielle besøg i Trankebar fra Danmark var, da statsminister Poul Schlüter og hans hustru var der i 1987.

Flere danske firmaer har fundet ud af, at Indien er et kæmpe marked  med eksportpotentiale.

 – En 400 års fejring af  venskabet mellem vores to lande kan kun styrke det gode samarbejde og måske være en guldgrube for danske firmaer. – Vi er et lille land, men vi har meget at byde på.

Poul Petersen

Bestyrelsesformand 

i Foreningen Trankebar