Sommeren er slut: Rådhuskælderens Venner genoptager sine aktiviteter
Rådhuskælderens Venner, som har til huse i kælderen på Tommerup Rådhus, Møllebakken 22, Tommerup, slutter sommerferielukningen.
Mandag den 2. august 2021 genoptages de ugentlige aktiviteter.
Om mandagen er der “hobbyhold” kl. 9.30, hvor deltagerne drikker kaffe og spiller kort til kl. 11.30.
Tirsdag møder to gymnastikhold op til stolegymnastik. Det ene hold kl. 9.15 til 10.15 og det andet hold kl. 10.15 – 11.15.
Stavgang er på programmet onsdag formiddag.
Hver anden torsdag er der madlavning for enlige mænd. Der er en enkelt ledig plads, så holdleder Hanne Johansen kan kontaktes på tlf. 6476 1952. Nørklerne, som strikker for Røde Kors, mødes den første mandag i måneden.
Rådhuskælderens Venner tager på Naturture hveranden fredag, men her er p.t. alt optaget. Endelig er der Syng-Sammen den sidste mandag i måneden.
– Vi håber på, at man kan have lyst til at deltage på nogle af vore hold, nu hvor man ikke er begrænset af forsamlingsforbuddet foranlediget af corona, fortæller sekretær Birthe Malmos. Tirsdag den 7. september 2021 er helliget den årlige udflugt. Der vil senere blive meldt ud om tilmelding m.v. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til foreningens sekretær, Birthe Malmos Madsen på tlf. 64751887.