Mød Frank fra Kastanjegården

Tommerup

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Er du en af dem, der har tændt for fjernsynet, når Bonderøven og senere Frank fra Kastanjegården var på programmet, så kunne du måske også tænke dig at møde “giraffen” live. Det er der mulighed for torsdag 6. oktober klokken 19 på Vestfyns Efterskole, Nørremarksvej 21 i Tommerup.

Her kan du høre ham fortælle om livet på gården og komme med bag om de populære tv-udsendelser. Frank Erichsen plejer at fylde salene, uanset hvor han er på besøg.

Han giver på levende vis deltagerne tips til et liv med selvforsynende landbrug og underholder med historier fra de mange sæsoner som hovedperson i tv-programmerne.

Tilmelding kan ske på Verninge Husflids hjemmeside www.verninge.husflid.dk

Del denne historie på: