Hvis du holder op med at ryge, går jeg en tur på 3.500 km

Tommerup

6. november 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Mød Helge Rude Kristensen i Tommerup Forsamlingshus

Helge Rude Kristensen, som har optrådt som ”Familie på Farten” og i TV Midt Vest og TV Syd, lovede i sin tid at gå hjem fra Nordkap i Nordnorge, hvis naboen holdt op med at ryge. 

Naboen blev røgfri – og Helge på 69 år snørede vandrestøvlerne…

På 73 dage gik han 350o kilometer fra Nordkap hjem til Give…

Undervejs var Anne Grethe i den gamle Landcruiser hans uundværlige støtteteam.

Det fortæller han om for Danske Seniorer Tommerup, Verninge og Brylle torsdag 11. november klokken 14. Foredraget holdes i Tommerup Forsamlingshus, Kirkebjerg 6 i Tommerup.

– Foredraget er ikke bare en palet af smuk natur og spændende mennesker… men også en varm fortælling om, at når to står sammen, så bliver det umulige muligt – også at samle mere end 200.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse, fortæller formanden for den arrangerende forening, Ruth Duus. 

Alle er velkommen 

– ikke-medlemmer betaler medlemskort eller 30 kr. 

Del denne historie på: