Hele bestyrelsen fortsætter

Tommerup

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Der var genvalg til alle, da Tommerup Taekwondo Klub 1. december holdt generalforsamling. Det vil med andre ord sige, at Jesper Nielsen fortsætter som formand, Gitte gregersen som næstformand, Mira Kaijanen som kasserer, mens Nicole Bertelsen er genvalgt som suppleant.

Visionerne for 2023 er ifølge bestyrelsen at udvide tilbuddene til medlemmerne for eksempel i form af flere aktiviteter og gæstetrænere. At afholde kurser og stævner i regi af Dansk Taekwondo Forbund, der er for eksempel planlagt Tommerup Cup i både kamp og teknik 29. april, og eer er planer om et instruktørkursus.

Det er desuden planen at gøre klubtræningslejren til en fast tradition og at forbedre samarbejdet med de fynske klubber

Mette fik sort bælte 2. dan i taekwondo-come back

Mettes taekwondohistorie er et sandt eventyr, fortæller hendes klub, Tommerup Taekwondo Klub.  

Hun startede med at træne taekwondo i august 2007 sammen med sin ældste søn. Og hun blev gradueret til 1. dan i 2012.  I februar 2018 blev hun knæ-opereret og har siden da og indtil januar 2022 kun trænet sporadisk.  Hun brugte så hele 2022 på at forberede sig til en ny sort bælte graduering, og som kan i hus lørdag.

Gradueringen, dvs. bælteprøven foregik i Hadsten, hvor klubbens GrandMaster Momme Knutzen holder til. Her skulle hun vise sin kunnen indenfor kamp, teknik, og selvforsvar samt gennemføre tre gennembrydninger på træ. Et eksternt, højgradueret cencor-team, anført af Momme Knutzen stod for bedømmelsen.  

Tommerup Taekwondo Klub har 127 medlemmer – hvoraf 12 har sort bælte – og er den største klub på Fyn. 

Del denne historie på: