Baltic Pipe ødelægger vores skoleskov og vil ikke erstatte dens herlighedsværdi, som træerne har haft for vores efterskole, Vestfyns Efterskole, de seneste 25 år.

De vil fælde vores egetræer, som er specielt udvalgt fra et skovområde i Jylland til netop vores skovanlæg.

Træerne er placeret efter en beplantningsplan, som både med hensyn til biodiversitet og naturhensyn blev plantet, så efterskolens elever kunne have en lejrplads beskyttet af egetræer, når de engang voksede op…

De seneste 25 år har efterskolens elever sørget for at passe de enkelte træer.

Energinet,som står for Baltic Pipe-projektet, mener, at de er i deres ret til at fælde træerne og tilbyde os nogle små træer til nyplantning.

Ved de første forhandlinger med Energinet fik vi flyttet området, hvor gasledningen skal gennemskære vores skoleskov.  Vi fik os forhandlet til, at man lægger ledningen i enden af skoleskoven.

Nu fjerner man en del af træerne og vores lejrplads, og man tilbød os fra begyndelsen, at træerne ville blive erstattet af store træer. ”Dem kan vi da bare flytte”, sagde manden, som vi holdt det første møde med… Vi var enige om, hvor træerne skulle placeres…..

Så finder Energinet ud af, at man ikke bare kan flytte store træer.. man er nødt til at købe nye store træer.

Da vi så har afsluttet taksationsforretningen, får vi et tilbud på erstatning af nogle små egetræer til nyplantning.

Vi har bedt om at få træerne vurderet efter VAT. 19 (metode til vurdering af træer), som også tager hensyn til bl.a. andet herlighedsværdien af træerne. 

Eller få en erstatning, der svarer til indkøb af nye 25 årige egetræer hos en planteskole..

Vi føler os virkelig trådt på og føler, at vi er oppe mod et stort firma, som ikke står ved det aftalte, og at vores skoleskovanlæg blot bliver rubriceret som et stykke ligegyldigt produktionsskov..

Hedeselskabet, som lavede beplantningsplanen for 25 år siden, sørgede for en varieret beplantning, hvor der både var frugttræer, hurtigvoksende træer og de langsomtvoksende ege- og bøgetræer.

Eleverne fra Vestfyns Efterskole har passet træerne og benyttet området, siden træerne blev plantet af skolens elever for 25 år siden..

Vores skoleskov er en del af et område, som i 1983 blev udlagt til undervisningsbrug… og derfor er vores lille skov meget mere end en tilfældig produktionsskov..

Ruth Poulsen og Poul Petersen. 

Tommerup Nørremark 

Poul Petersen er fhv. forstander på Vestfyns Efterskole

Energinet: 

Vi har stor forståelse for, at Baltic Pipe skaber gener og frustration

Vi har stor forståelse for, at Baltic Pipe-gasledningen skaber gener og frustration, fx når den skal gennem en skov, som den Vestfyns Efterskole har plantet. En skov, der gennem årene er lagt mange kræfter og kærlighed i.

Men det er desværre ikke muligt at grave vigtig, national energiinfrastruktur ned i jorden fra den jyske vestkyst over Fyn til Sydsjælland, uden at det nogle steder vil krydse fx hegn, skove eller lignende og dermed støde sammen med lokale hensyn og lokal herlighedsværdi. Mange af de steder så lodsejerne helst, at gasledningen blev gravet ned et andet sted. 

Energinets oprindelige forslag til linjeføring fulgte ved Tommerup en allerede eksisterende nedgravet gasledning. At lægge gasledninger parallelt er umiddelbart den bedste løsning, både teknisk og sikkerhedsmæssigt, og det er ikke mindst en løsning, der betyder, at gasinfrastrukturen vil berøre færrest mulige lodsejere.

Det betød, at det oprindelige ruteforslag gik midt gennem efterskolens skov. Det var Ruth og Poul Petersen kede af, og efter at have drøftet andre muligheder, blev linjeføringen flyttet til den nordlige del af skoven, hvor der er en åben lysning med lejrplads. Den placering ville stadig medføre, at træer skulle fældes, men færre end i det oprindelige forslag.

Når Baltic Pipe-projektet medfører, at der skal fældes skov, læhegn mv., får lodsejeren erstatning. Dels skal skoven reetableres, og lodsejeren kan enten vælge at få udbetalt penge til nye træer eller lade Energinet stå for reetablering samt 3 års vedligehold. Dels får lodsejeren erstattet den merværdi, som en skov, der har stået i mange år og har vokset sig stor, har i forhold til nye, yngre træer. I forbindelse med større infrastrukturanlæg som fx Baltic Pipe er det normal praksis, at fældede træer i skove, læhegn mv. bliver erstattet med almindelige landskabsplanter, altså små nye træer og buske. 

For hurtigere at lukke nogle af de huller i beplantningen, som Baltic Pipe vil efterlade i Vestfyns Efterskoles skov, vil vi plante træer, der er 2-4 meter høje i kombination med mindre træer samt buske til at lukke til ved jorden. Det bringer ikke de dele af den 25 år gammel skov, der bliver berørt, tilbage, og der vil gå en årrække, før beplantningen er tilbage i samme højde, men vi forventer, at skoven på den måde hurtigere igen kan blive en tæt og lukket skov. Skoven vil dog altid have et bælte på 4 meter lige hen over gasrøret, hvor der af sikkerhedshensyn ikke må plantes træer eller lignende.

Vi er glade for, at vi sammen med Ruth og Poul Petersen kunne finde en fælles løsning til krydsning af skoven et sted, hvor færre træer skulle fældes, og vi håber, at ny beplantning hurtigt kan skabe nye, gode rammer for både voksne og børn. Men vi er kede af, at parret har fået den opfattelse, at der bliver plantet 25 år gamle træer som erstatning for de fældede træer. Det har ikke været meningen, og der er ikke praksis for at genplante skov med 25 år gamle træer.

Ikke bare ved Tommerup, men også andre steder i landet møder hensynet til ny, national energiinfrastruktur modsatrettede lokale hensyn. Vi forsøger, så godt vi kan, at få det til at ske på en ordentlig og skånsom måde. I de tilfælde, hvor lodsejerne er uenige i erstatningen og reetableringen efter anlægsarbejdet, har de mulighed for at få prøvet erstatningsspørgsmålet ved Ekspropriationskommissionen.

Søren Juul Larsen, chefprojektleder Baltic Pipe