Tommerup Vandpolos U17-hold suveræn pokalvinder
Lørdag den 29.maj 2021 kunne ungdoms vandpolo-spillerne igen spille turnering efter en meget lang corona-nedlukning. Nemlig en turnering U-17 hold.
Tommerups U17 spillere var meget spændte på, hvad de kunne drive det til, og hvor gode de egentlig var, fortæller klubbens cheftræner, Karl-Emil Greve. Flere af spillerne har været en del af herre- og dameholdets træningsmiljø. Det er dog ikke alle, der har fået spilletid i de afgørende seniorkampe. Derfor er de ældste og mest rutinerede spillere også i en god fysisk form, så nu skulle de så bare vise, at de også mestrer at kunne tage ansvar og styre spillet m.m. Derudover var der den ubekendte faktor – hvad stiller de andre hold med, og hvor gode er de.
Turneringens første kamp stod mellem HSK (Hovedstadens Svømmeklub) og Tommerup.
- Vores taktiske oplæg var tålmodighed i angrebet – spil sammen og brug angrebstiden (30 sekunder), derudover skulle der spilles presspil i forsvaret, fortæller Karl-Emil Greve.
Tommerup lagde virkelig godt ud var modstanderne overlegne, og det betød at alle spillere kom i aktion. Tommerup vandt kampen med 24- 4.
Tommerup mødte i næste kamp det sammensatte hold KVIK/Jyllinge. Et stærkt hold, der vandt sin første kamp mod Slagelse med 13-12 efter at have været bagud 8-4.
- Så vi kunne ikke forvente en nem kamp som den første mod HSK, siger Karl-Emil Greve.
Kampen var præget af nervøsitet hos Tommerup-spillerne, som brændte flere oplagte skud,
men kom dog alligevel foran 3-1 i første periode. I anden periode trak holdet yderligere fra og bragte sig foran 6-3.
- I tredje periode fik vi nettet yderligere 3 gange, og det var det samme i fjerde periode, i de to perioder scorede KVIK/Jyllinge kun en gang. Tommerup vandt kampen meget flot med 12-4. Vores forsvarsspil virkede rigtigt godt, selv om det var svært for spillerne at vænne sig til presspillet. Derudover stod vores målmand Oliver Stampe rigtig flot, lyder vurderingen fra Karl-Emil Greve.
- Tommerups og turneringens sidste kamp skulle stå mod Slagelse og uden at genere de andre hold viste Tommerup også i denne kamp, at holdet spillede med en meget høj klasse. Efter en tam første periode, hvor vi var foran 2-1, rykkede vi i anden periode og så os ikke tilbage kampen, som blev vundet 16-7.
Således kan vi sige, at Tommerup U17 vandt en meget overbevisende pokalturnering, konkluderer Karl-Emil Greve.
Deltagere på Tommerups hold: Målmænd Oliver Stampe og Benjamin Jultved. Markspillere: Jonas S. Jensen, Valdemar V. Paustian, Lucas Giolitti, Sune G. Christiansen, Amalie L. Jensen, Clara Friis, Astrid Vestergaard, Kristoffer Bau, Vilads Nordbo, Conrad V. Paustian, David Renberg.
Tommerups målscorere i de tre kampe: Clara Friis 1 mål, Villads Nordbo 2 mål, Amalie L. Jensen 4 mål, Valdemar V. Paustian 6 mål, Sune G. Christiansen 7 mål, Lucas Giolitti 13 mål og Jonas S. Jensen 18 mål.