Tommerup Taekwondo Klub holder det største teknik-stævne i fem år

Tommerup St.

Den 23. april er Tommerup Taekwondo Klub vært for stævnet Tommerup Cup, som har fokus på den tekniske disciplin indenfor taekwondoen. 

Antallet af tilmeldinger til teknik-stævnet er stort, ja faktisk så stort, at Tommerup Cup bliver det største teknikstævne holdt i Dansk Taekwondo Forbund i de seneste fem år, fortæller Gitte Gregersen, der er næstformand og PR-ansvarlig. 

Til gengæld kneb det med lysten til at dyste, så kampstævnet blev aflyst. 

– Teknik-disciplinen kan sammenlignes lidt med isdans. Der laves en serie på gulvet, hvor der lægges vægt på korrekt udførelse, teknisk kunnen, kraft, udstråling m.m.  Der konkurreres i Individuel, Par og Team (hvor man udfører teknikker synkron) samt Free Stile til musik, siger Gitte Gregersen. 

Tommerup Taekwondo Klub har 14 deltagere med i stævnet, som foregår i Fyrtårn Tommerup, Tallerupvej 85 i Tommerup St. Klubben stiller også med ca. 30 hjælpere. 

Der er gratis entre. 

Del denne historie på: