To tilbud: Hatha-yoga og dynamisk yoga

Tommerup St.

16. august 2022

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Trænger du til, at få kroppen i gang efter sommeren og vedligeholde og styrke dine muskler, er Verninge Husflid klar med forskellige yogahold, hvor du kan vælge netop det som du har brug for.

Der kan vælges mellem blid hatha-yoga og en mere dynamisk yoga.

Dorthe Hansen tilbyder hold med blid hatha-yoga og et enkelt hold, som især er rettet mod seniorer.

Ved hatha-yoga kan alle være med, og øvelserne er med til, at styrke kroppens balance og smidighed.

Der løsnes især op for spændinger i nakke skuldre og ryg. Du vil opnå en afspændthed og indre ro som du kan tage med ud i dit hverdagsliv.

Maria Dabelsten tilbyder dynamisk yoga. Her starter undervisningen op med fokus på åndedræt og blide øvelser. Derefter arbejdes der mere med styrke og bevægelse i øvelserne. 

Undervisningen er tilrettelagt, så alle kan være med uanset niveau eller kendskab til yoga, og der plads til individuelle hensyn.

Hvis du har brug for en prøvegang inden du tilmelder dig, kan du ringe til Verninge husflid og aftale det.

Alle hold undervises i Yogalokalerne på Tallerupvej 21, Tommerup. Der er max ni deltagere på holdet.

Yderligere info Verninge husflid tlf. 64 96 22 94 eller www.Verninge husflid.dk 

Del denne historie på: