Ta’ på gåtur en gang om ugen
Hjerteforeningen Assens står bag initiativet ”Gode gåture”. Første gang mandag 23. august klokken 10 med afgang fra Fyrtårn Tommerup.
Gode gåture er overskriften på Hjerteforeningen Assens efterårsprogram med en ugentlig gåtur, første gang mandag 23. august, og derpå de følgende mandage frem til og med 9. november, dog ikke mandag 18. oktober i efterårsferien.
Alle dage begynder turen klokken 10.
Turene er på fra 3,5 km til 6 km og kan gennemføres på 1-2 timer.
Alle – unge som gamle – er velkomne på turene.
Ud over at få en god snak og opleve naturen kan deltagerne også glæde sig over, at gåture styrker hjerte og kredsløb, giver overskud og bedre indlæring, videre at turen i de grønne omgivelser modvirker stress, angst og depression. Det skriver Hjerteforeningen i en pressemeddelelse.
Den første tur er henlagt til Tommerup St. med p-pladsen foran Fyrtårn Tommerup som mødested.
Turene foregår på hjertestier og andre stier.
Ham og hende, der tager med hver gang kommer godt rundt i kommunen, idet turene foregår i Brylle, Vissenbjerg, Assens, Haarby, Thorø, Aarup, Glamsbjerg, Jordløse, Brunebjerg og Krengerupskoven.
Yderligere information fås hos Elise Ammitzbøll tlf. 2252 9163 eller Marianne W Rasmussen tlf. 4159 3454 samt på http://lokal.hjerteforeningen.dk/assens e.mail assens@hjerteforening.dk.