Stadig ledige pladser til Kreative Dage

Tommerup St.

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Kreative dage på Lilleskov Teglværk har i årevis været en tilbagevendende begivenhed i uge 29, og i år er ingen undtagelse.

Der er 14 kurser at vælge imellem, og halvdelen er fuldt besat, men er man interesseret i at fremstille sin egen kniv, tryk på tekstil og andre materialer, smykkefremstilling, snitteværksted eller i at bygge en by og dens fantasivæsener af genbrugsmaterialer, så er der stadig mulighed for at være med.

De kreative dage strækker sig over fem dage fra 15.-19. juli, kun et enkelt kursus, morgenyoga, kan af gode grunde først starte på andendagen.

På verninge.husflid.dk kan man læse mere om de enkelte kurser og hvilke aldersgrænser, der gælder for dem. Fælles for kurserne er, at de koster 1350 kroner for voksne og halvt så meget, for børn og unge under 18 år.

Del denne historie på: